Dansk Byggeri gør ekstra indsats mod det store antal ulykker i byggebranchen.
16-01-2004
Dansk Byggeri gør ekstra indsats mod det store antal ulykker i byggebranchen.
Brancheorganisationen Dansk Byggeri har taget en række nye initiativer til at minimere antallet af ulykker inden for byggeriet.
Det kom frem på et temamøde om forebyggelse af ulykker.
- Vi skal gøre vores yderste for at forbedre sikkerheden i byggebranchen, fastslog Jan Brandis, formand for Nedbrydningssektionen i Dansk Byggeri
Til stede på mødet var en række repræsentanter fra Folketinget, fagbevægelsen, Arbejdstilsynet, rådgivere og byggebranchen.
Temamødet kom i stand efter, at Arbejdstilsynet offentliggjorde en række rapporter, der viser, at sikkerheden inden for bygge-området er blevet dårligere.
Efter en række år med et faldende antal ulykker er tallet nu stagneret på 31 ulykker pr. 1000 medarbejdere. Endvidere har der været hele ni dødsulykker inden for de seneste år – dog ingen blandt nedbrydningsvirksomheder.
- Nedbrydningsbranchen er klassificeret som en særlig farlig branche, og desværre viser statistikken fra de seneste ti år, at antallet af ulykker har været stigende. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi vil have førertrøjen på med hensyn til sikkerhed, sagde Jan Brandis på temamødet.
Udviklingen har fået Dansk Byggeri til at reagere med en plan, der skal udmønte sig i større sikkerhed på byggepladserne.
Guide skal forebygge
Et af initiativerne er en netop offentliggjort guide til forebyggelse af ulykker. Den er lavet sammen med Arbejdstilsynet, Danmarks Tekniske Universitet og Firmaet Golder Associates.
Her beskrives, hvordan en virksomhed lever op til de nye krav fra Arbejdstilsynet.
Den indeholder også en beskrivelse af, hvordan der er arbejdet med sikkerhed og forebyggelse i et konkret nedbrydningsarbejde.
Dansk Byggeri’s satsning består også af projekter om certificering og uddannelse af medarbejderne i øget sikkerhed og information.
Initiativet fik på temadagen ros fra politisk side.
- I regeringen tager vi det overordnede ansvar for love og regler for at forbedre arbejdsmiljøet, men det er virksomhederne, der sammen med medarbejderne, må tage det konkrete ansvar. Jeg tror, at der vil komme endnu mere fokus på arbejdsmiljøet de kommende år, og det er noget vi følger tæt på Christiansborg, sagde Charlotte Antonsen, der er arbejdsmiljøpolitisk ordfører for Venstre i Folketinget.
-ls.
Tagdækkernes faldsikringssystem
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs marts 2026 udgaven her
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen
Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040