UgensErhverv.dk
Designere skal bruge FSC-træ

Designere skal bruge FSC-træ

Konkurrence blandt møbeldesign-studerende skal sætte fokus på bæredygtigt træ.

22-03-2006

Konkurrence blandt møbeldesign-studerende skal sætte fokus på bæredygtigt træ.

Af Lars Solberg

Danmark er kendt for sine tjekkede designermøbler i træ - fra Wegner til Arne Jacobsen, men ifølge miljøorganisationen Nepenthes er der ikke mange af de store klassikere eller de nye design, der udføres i FSC-certificeret træ, som er træ, der stammer fra bæredygtige skove.

Ifølge Nepenthes skyldes det uvidenhed om FSC-mærket. Organisationen mener, at der gøres for lidt fra myndigheder og erhvervslivet for at sprede det gode budskab om nødvendigheden af at bruge FSC-certificeret træ, og derfor bliver det heller ikke brugt i forbindelse med udvikling og produktion af nydesignede møbler.

Nu prøver Nepenthes sammen med Coop Danmark og FSC Danmark at sætte mere fokus på bæredygtigt træ. De har udskrevet en konkurrence - FSC Design Award, hvor danske designstuderende skal tegne et møbel, der så skal udføres i FSC-certificeret træ.

Selve det praktiske håndværk skal ske i værkstedskooperativet Coatlahl i det nordlige Honduras, hvor Nepenthes driver et projekt med produktion af bæredygtigt træ. Her er der gennem flere år blevet produceret møbler, som sælges gennem Coops butikker i hele Norden.

Konkurrencen er gået i gang, og der kåres en vinder i løbet af foråret. Et bedømmelsespanel, hvor blandt andet Håndværksrådet er repræsenteret, skal afgøre konkurrencen.
Vinderen får en præmie, som er en rejse til værkstedskooperativet Coatlahl i Honduras, hvor designeleven skal være med til produktion af vindermøblet.
Hvis det efterfølgende sættes i produktion, vil designeren få 2,5% af indkøbsprisen i royalty, og andre 2,5% skal gå til FSC Danmarks oplysningsarbejde.

Billedtekst:
Vinderen af konkurrencen skal bygge møblet i et projekt med bæredygtigt træ i Honduras. – Foto: Nils Lund Pedersen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer