Første statslige-private byggeri på vej

Staten indbyder private til at deltage i byggeri til over en halv mia. kr.

14-03-2006

På den gamle godsbanegård ved Kalvebod Brygge i København skal Rigsarkivet bygge nye magasiner, ligesom Landsarkivet for Sjælland skal have plads der og i en årrække Det Kongelige Bibliotek.

Der er afsat 565 mio. kr. til byggeriet, der er sendt i EU-udbud som et OPP-projekt (Offentligt Privat Partnerskab), og interesserede er indbudt til at deltage i en prækvalifikation.

Ideen bag OPP er, at et konsortium af samarbejdspartnere går sammen i et selskab, der påtager sig at udføre, finansiere og vedligeholde byggeriet. Det private selskab har ejendomsretten til byggeriet, mens den offentlige bruger af det forpligter sig til at stå som lejer eller bruger af byggeriet i et nærmere aftalt åremål.

Øvelsen er ikke helt enkel. I forhold til den skattemæssige afklaring omkring basismodellen for OPP i Danmark er der bl.a. spørgsmålet om værdifastsættelse af et offentligt byggeri eller anlægsarbejde f.eks. 30 år frem i tiden.

Spørgsmålene kredser sig ikke mindst om, hvordan man sikrer, at statskassen ikke bliver snydt for beskatningen af den fortjeneste, der normalt er forbundet med at udføre anlægsarbejde eller byggeri for en statslig eller kommunal bygherre, hvis projektet gennemføres efter OPP-modellen.

Et svært regnestykke
Embedsmænd i Skatteministeriet og Finansministeriet er i princippet blevet enige om en model, som bygger på det første OPP-projekt herhjemme – opførelsen af en skole i Trehøje Kommune i Vestjylland.

- Vi er kommet frem til, at den såkaldte Trehøje-model godt kan danne skabelon for fremtidige OPP-projekter, siger specialkonsulent i Skatteministeriet, Lone Lau Jensen, til Jyllands-Posten. Forudsætningen er blot, at der fastsættes en markedsværdi ved afsættelsen af byggeriet til sin tid.

Hun peger på, at det er vigtigt rent moms- og skattemæssigt, at der er en form for markedspris til sidst, for at man stadigvæk kan sige, at det er det private OPP-selskab, som har ejerskabet i alle de 30 år. I Skatteministeriet arbejder man derfor på højtryk for at finde den rette formulering af, hvordan denne markedspris kan eller skal fastsættes.

- Det er ikke helt enkelt at forudsige, hvad en kommuneskole i Vestjylland er værd så mange år frem i tiden, og om den overhovedet kan prisfastsættes. Det er jo slet ikke sikkert, den kan bruges som skole, og det kan vel også være vanskeligt at forestille sig, hvad den i givet fald ellers kan bruges til, og hvilken værdi den så vil have, funderer Lone Lau Jensen over. Og man sidder altså lige nu og arbejder med, hvordan det kan skrives ned, så man har noget at rette sig efter.
krus-