Natursten skal også være mærkede – importører, forhandlere og håndværkere er alle ansvarlige for kontrol.
16-02-2006
Natursten skal også være mærkede – importører, forhandlere og håndværkere er alle ansvarlige for kontrol.
Af Lars Solberg
Efterhånden er over halvdelen af omkring 500 relevante byggematerialer i Danmark gjort klar til den europæiske kvalitetsbetegnelse CE-mærket. Den seneste materialegruppe, der er kommet med i CE-gruppen, er gulve. Det vil sige, at langt de fleste materialer til gulvlægning i dag skal være CE-mærkede.
Det er Dansk Standard (DS), der står for klargøringsprocessen. Og DS har standardiseret de fleste gulvmaterialer.
Det betyder, at blandt andet væg til væg-tæpper, terrazzofliser, laminatgulve, vinyl og linoleum skal være CE-mærkede. Træpaneler skal også være CE-mærkede, men trægulvsgruppen er endnu ikke helt med, da standarden for trægulve er forsinket. Men det forventes, at det vil være muligt, at CE-mærke trægulve fra andet kvartal 2006, oplyser projektleder hos Dansk Standard, Jens Gorm Rasmussen.
Forskel i natursten
Projektlederen fortæller, at natursten nu også skal være CE-mærkede, hvilket kan komme lidt bag på byggebranchen.
- Traditionelt er der nok ikke mange, som forventer, at der skal være et CE-mærke på et naturstensprodukt. Men det er omfattet af det europæiske byggevaredirektiv, og de forskellige typer har nu været gennem standardiseringsprocessen hos os. Så nu skal alle slags natursten være CE-mærkede ved salg og brug, siger Jens Gorm Rasmussen, der mener, at det er meget relevant at mærke natursten.
- Det er en god ide, da der er stor forskel på kvaliteten inden for natursten. Eksempelvis kan der være problemer med brudstyrken på de forskellige slags sten. Det afhænger af, hvordan de er forarbejdet, og hvor de stammer fra, siger han.
Igennem de senere år er der sket en stor stigning i byggebranchens brug af billige natursten fra Kina og Indien - blandt andet granit. Denne import skal der nu strammes op på.
- En importør af sten fra Kina kan måske få produkterne 10% billigere, men det er vigtigt at gøre sig klart, at det er importørens ansvar, at byggematerialerne er testet og godkendt til CE-mærket. Og det kan være svært med produkter, der er forarbejdet så langt væk, siger Jens Gorm Rasmussen.
Ikke ligetil
Det er ikke ligetil at få godkendt et naturstensprodukt.
Importørerne skal etablere et produktionsstyringssystem. Og der skal foretages en såkaldt typeprøvning. I visse tilfælde skal der ske en løbende prøvning af produktet.
Importøren af naturstenen har ansvaret for, at hans eller hendes produkter lever op til de gældende kvalitetskrav. Hvis de ikke gør det, og de bliver brugt alligevel i forbindelse med et byggeri, har importøren et ansvar for eventuelle skader efterfølgende.
Alt i alt er det nu mere besværligt at være importør af natursten – især hvis de hentes uden for EU.
- For at få CE-mærket skal natursten igennem en række test og gennemgå nogle procedurer, og her er der ingen tvivl om, at det er lettere, hvis man er producent i EU, hvor man mere naturligt kan følge op på kravene, siger han.
Håndværkeransvar
Men det er ikke bare importøren, der får ekstra opgaver og ansvar. Ifølge Jens Gorm Rasmussen har alle led i naturstenskæden et ansvar for, at materialerne har CE-mærket.
- Både forhandleren og håndværkeren, der lægger stenene, har et ansvar for, at de gulvprodukter, der ender i det endelige byggeri, er korrekt certificeret og derfor kvalitetstestet, siger Jens Gorm Rasmussen.
Det betyder, at ingen håndværkere kan undskylde sig med, at det vidste de da ikke noget om. De natursten, de får mellem hænderne, skal være CE-mærkede. Hvis de ikke er det, skal håndværkerne reagere i stedet for bare at lægge dem.
Billedtekst:
Natursten til gulve skal nu også være CE-mærkede
- Arkivfoto: Tom Bartho
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
Selskabet Home.earth vil udbetale bonus, hvis der er overskud på ejendommens drift. Lejerne får dog ikke noget retskrav på bonusserne, og systemet til at administrere dem er kompliceret
Frem mod 2030 vil CPH Village og AkademikerPension opføre 2000 studieboliger med en husleje under markedsniveauet for sammenlignelige private studieboliger i København