UgensErhverv.dk
Besparelser uden fyringer

Besparelser uden fyringer

Sonofon har succes med outsourcing af ejendomsdriften.

16-02-2006

Sonofon har succes med outsourcing af ejendomsdriften

Danske virksomheder kan ifølge Dansk Facilities Management Netværk årligt spare måske 30 mia. kr. på driftsomkostninger uden at slække på kvaliteten. Det skønnes, at danske virksomheder årligt bruger 2-300 mia. kr. på FM.
Løsningen er en gennemtænkt outsourcing af ejendomsdriften, så der opnås store besparelser og ingen fyringer.

- Den nye outsourcing tanke går ud på, at der indgås en ligeværdig partnerskabsaftale, hvor en leverandør går ind og overtager styringen af FM driften samt de tilhørende medarbejdere,’ siger netværkets næstformand, Birgitte Dyrvig Carlsson.

- Medarbejderne ansættes i leverandørvirksomheden, som både overtager kontrakterne og forhandler overenskomst.

Effektiv partnerskabsaftale
Ved Dansk Facilities Management Netværks temamøde i København sidst i 2005 præsenterede Sonofon et skoleeksempel på en effektiv partnerskabsaftale.

- Sonofon har arbejdet målrettet med outsourcing siden år 2000, og vi har fået både gode og dårlige erfaringer, siger Tommy Jensen, contract manager i Sonofon.

- For to år siden indgik vi en ny aftale med ISS omkring al vedligeholdelse. Den omfattede 50 medarbejdere ud af vor samlede arbejdsstyrke på 1200.

ISS stillede Sonofon en 12% besparelse i udsigt det første år.

- Den blev indfriet, ligesom vi de to efterfølgende år har sparet de planlagte to procent årligt. Yderligere besparelser deles fifty/fifty mellem os efter en såkaldt gainsharing model, fortsætter Tommy Jensen.

- Gevinsten ikke er et resultat af fyringer, for ingen sagde op, og alle medarbejdere har stort set deres oprindelige job, nu er de bare ansat i ISS.

Hemmeligheden er åbenhed
Han fortæller, at hemmeligheden bag Sonofons outsourcing succes er åbenhed.

- Medarbejdernes første reaktion var negativ: ’Nu skal vi til at gøre rent’. Men inden processen var kommet i gang, gik Sonofons direktør ind og forlangte, at medarbejderne skulle have en ordentlig behandling i deres nye virksomhed.

Stemningen vendte, og medarbejderne opdagede, at deres arbejde var blevet til et værdsat kerneområde.

Tommy Jensen:
-Hele vejen er medarbejderne blevet informeret om processen og taget med på råd. Det handler i høj grad om kommunikation, involvering og en hel del psykologi.

-tm,nn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald