UgensErhverv.dk

40.000 matrikelkort på nettet

Offentlig adgang til næsten alle kort fra de sidste 145 år.

13-02-2006

Stort set alle de matrikelkort, som er lavet fra 1860 og frem til Kort & Matrikelstyrelsens indførelse af databehandling i 1998, bliver nu offentligt tilgængelige.

Firmaet Vester Kopi, der siden 1965 har haft mange store kopieringsopgaver for byggebranchen, har fået til opgave at digitalisere ca. 40.000 kort og lægge dem ind på styrelsens hjemmeside www.kms.dk

Der er ofte behov for oplysninger om tidligere opmålte skel, inden der kan fastsættes nye grænser i marken. Derudover anvendes historiske matrikelkort for at fastslå beliggenheden af servitutter, der regulerer adgangsforhold, rettigheder til kloakledning, el-ledninger, oversigter ved vejkryds og meget mere.

Vester Kopi håber at få mange lignende opgaver fremover, når arkiver i centraladministrationen såvel som i kommuner landet over skal åbnes for en bredere offentlighed.

-kenn

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald