UgensErhverv.dk

Rækkehuse på pæle

De mange byggegrunde ved vandet øger behov for pælefundering.

13-02-2006

De mange byggegrunde ved vandet øger behov for pælefundering

Af Niels Nielsen

Rækkehusbebyggelsen Kommandørparken ligger i et på mange måder naturskønt område i Jersie syd for Solrød ved Køge Bugt. Der er gåafstand til Jersie Strandpark, og lige uden for døren breder der sig et malerisk sivlandskab med små idylliske søer.

Men med den naturskønne beliggenhed tæt ved vand og hav følger også usikre jordbundsforhold, der har stillet krav om en solid fundering. Undergrunden er dels gammel mosebund og dels anvendt til deponering af overskudsjord.

I alt 313 betonpæle er rammet 14 m ned i undergrunden for at sikre, at de 31 etplans rækkehuse står solidt på grunden.

- Der er et stigende behov for pælefundering af selv mindre bebyggelser, fordi folk i dag vil bo så tæt ved vandet som muligt; og det betyder oftest, at jordbundsforholdende gør det nødvendigt at pælefundere, fortæller Helge Rossen fra virksomheden G+ Fundering, der har stået for funderingen af Kommandørparken.

- Samtidig betyder manglen på byggegrunde tæt ved de store byer, at der bygges på grunde, som tidligere ikke var attraktive på grund af for dårlige jordbundsforhold.

- I 2004 udførte vi bare ét af denne type projekter, mens der i 2005 har været fem boligprojekter, som blev pælefunderet efter samme principper som i Kommandørparken, siger Helge Rossen.

Præfabrikeret
Rækkehusenes øvrige fundering er herefter udført med præfabrikerede betonelementer.

Mellem hver af de nedrammede funderingspæle spænder først betonbjælker i længder på op til 10 m og en højde på 50 cm. Bredden varierer med 35 cm ved randfundamenterne og 30 cm for de indre vægge. Betonbjælkerne samles med en overlapning som i en ligebladet tømmersamling og fastgjort til funderingspælene med jerndorn.

Mellem betonbjælkerne spænder traditionelle huldæk, der efter opmuring med letbetonblokke langs fundamentets kanter støbes sammen til en sammenhængende bundplade.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Bygherrer kan komme i klemme med byggeskadeforsikring

Byggeprojekter kan ikke - selv om kravet til byggeskadeforsikringen ophører ved årsskiftet - igangsættes uden byggeskadeforsikring for det pågældende byggeri

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald