Dansk Facilities Management Netværk inviterer til konference
05-01-2006
Dansk Facilities Management Netværk, der består af 300 danske erhvervsfolk, inviterer nu til konferencen: Effektivitet og kvalitet i Facilities Management er nøglen til resultater på bundlinjen
Her bliver deltagerne opdateret på den allerseneste udvikling inden for Facilities Management. Konferencen afholdes den 26.-27. januar på Vingstedcentret ved Vejle.
Ofte finder man effektivitet og kvalitet på hver sin side af vægtskålen i dansk erhvervsliv. Det er således primært ideer, der via en cost benefit analyse viser et positivt afkast, som føres ud i livet.
Dansk Facilities Management Netværk ønsker med denne konference at motivere danske virksomheder til at fokusere på de to værdibegreber (effektivitet og kvalitet) – og sætte dem på samme side af lighedstegnet i ligningen: Effektivitet + Kvalitet = Positiv bundlinje.
På konferencen kan man bl.a. opleve:
Jesper Ramussen, tidl. adm. direktør i Banestyrelsen, nu Trafikministeriet
Knud B. Pedersen, viceadm. direktør, Post Danmark
Karen Mosbech, direktør for ejendomsforvaltningen i Københavns Kommune
Poul Erik Hasbeck, drifts- og sikkerhedschef, Louisiana
Kristian Kongstad, sektionsdirektør, MT Højgaard
Allan Agerholm, General Manager, Hilton Hotel i København
Lars Liebst, adm. direktør, Tivoli A/S
- samt internationale indlæg fra Sverige og Finland.
Gennem Facilities Management (FM) varetager ambitiøse virksomheder alle sekundære funktioner i en virksomhed. Det gælder bygningsdrift, it, postomdeling, kantine og lignende; også udbygning af personalegoder, etablering af hjemmearbejdspladser, nye mødefaciliteter eller en cafe til medarbejderne.
FM viser, hvilke processer der kan optimeres, og hvordan det gøres bedst muligt. Det sikrer opmærksomheden om en række forhold i virksomheden, der tidligere har været betragtet som mere eller mindre uvæsentlige.
Facilities Management har gennem mange år været en anerkendt ledelsesfunktion uden for Danmarks grænser. På det seneste er FM også i Danmark blevet en anerkendt måde at øge kvaliteten og spare penge på driften.
Læs mere på www.dfm-net.dk. Tilmeldinger på birgit.jensen@teknologisk.dk eller telefonisk hos Birgit Jensen, 7220 2000.
-aha
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Læs september 2026 udgaven her
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
Der er ifølge DI byggeri nye regler på vej for de standarder, som virksomheder bruger til at dokumentere, at deres produkter lever op til EU-reglerne