Store gevinster ved projektering af Freedom Tower som 3D-bygningsmodel.
30-11-2005
Byggeriet af Freedom Tower på World Trade Center-grunden i New York kan i skala og omfang ikke sammenlignes med noget hjemligt byggeprojekt. Imponerende 541 m er der op til spidsen af tv-antennen på højhusets tag, og sammenlagt kommer bygningens 69 etager til at rumme 242.000 m2 kontorareal.
Alligevel er ambitionen om en fuldt digitaliseret byggeproces forbilledlig for den danske byggebranche set i forhold til visionen bag regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri.
Freedom Tower projekteres som en objektbaseret 3D-bygningsmodel, der efterfølgende har dannet udgangspunkt for blandt andet analyser af energiforbrug og brugernes bevægelsesmønstre samt anvendelse i selve byggeprocessen.
Fem databaser
Rationaliseringsgevinsterne, der er at vinde ved en objektbaseret 3D-projektering, sættes i relief i så stort et projekt. Projekteringen foregår på Autodesks nye Revit-Platform, hvor der arbejdes med én samlet 3D-bygningsmodel af intelligente 3D-objekter, der er koordineret i forhold til hinanden i en database.
Databasestrukturen betyder, at mængden af bygningsinformationer er mere samlet end ved en traditionel CAD-projektering, hvor informationerne gemmes som individuelle filer. Det har for projekteringen af Freedom Tower betydet, at anslået 20.000 CAD-filer i stedet kan koncentreres i bare fem databaser.
Ingen ens
Men det nye CAD-værktøj har også betydet en effektivisering af selve projekteringsarbejdet.
- Når projekteringen sker som en 3D-bygningsmodel, betyder det, at man som arkitekt kan koncentrere sig om det, man er bedst til - nemlig at designe løsninger og ikke bruge tid på manuel optegning af planer og snit, fortalte digital design direktør Paul Seletsky fra det amerikanske arkitektfirma Skidmore, Owings & Merrill LLP(SOM), der har udformet højhuset, ved præsentationen af projektet i London.
Når bygningen projekteres som en 3D-bygningsmodel, betyder det, at etageplaner i 2D genereres automatisk som et biprodukt. En funktion, der naturligt har store rationaliseringsgevinster ved projekteringen af et højhus som Freedom Tower; men yderligere forstærkes af, at ingen af de 69 kontoretager er helt ens som følge af bygningens overordnede geometri.
Freedom Towers geometriske formsprog betyder, hver etage har en plan som en ottekant, hvor sidelængderne varierer fra etage til etage. Bygningen hviler på en kubisk base, hvorfra en glasbygning kiler sig ind langs et indskrevet kvadrat på taget, der er drejet 45 grader i forhold til basens plan. Bygningen får derved et facetteret krystallinsk udtryk med otte trekantede facadeopstalter.
Tal på Freedom Tower
Udformningen og placeringen af Freedom Tower på Ground Zero baserer sig på den plan, som Daniel Liebeskind foreslog og vandt med i konkurrencen om områdets fremtid tilbage i 2003. Freedom Tower var en central del af Liebeskinds plan, men det er arkitektfirmaet Skidmore, Owings & Merrill LLP med arkitekten David Childs i spidsen, der er valgt til at stå for den endelige formgivning af højhuset.
Højhusets geometri har dog flere referencer til Daniel Liebeskinds oprindelige forslag. Blandt andet den høje antenne med reference til Frihedsgudindens fakkel og den symbolske højde på 1776 fod(541 m), der er året for USA’s Uafhængighedserklæring.
Højden op til taget er 417 m, hvilket svarer til det højeste af de to Tvillingetårne. En markering på glasfacaden i 415 meters højde viser højden på det andet lidt lavere Tvillingetårn. På samme måde har bygningens kubiske base et grundmål på 60 m svarende til størrelsen på Tvillingetårnenes kvadratiske grundplan.
Byggeriet af Freedom Tower går i gang i starten af 2006 og forventes at stå klar til indflytning i 2010.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Tysk kvalitets siden 1860!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Læs september 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i Regeringen hæver straffen for miljøkriminalitet
Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
Bygning 60 på Høvelte Kaserne står nu klar efter en to år lang renovering. Murstensbygningen fra 40'erne har fået forlænget sin levetid markant – og er blevet indrettet som moderne arbejdsplads for Forsvarets medarbejdere