UgensErhverv.dk

Limtræsproducent står stadig

Godt et år efter, at cykelhallen i Ballerup styrtede sammen, er firmaet igen ovenpå.

17-03-2004

Godt et år efter, at cykelhallen i Ballerup styrtede sammen, er firmaet igen ovenpå.


For godt et år siden var limtræsproducenten Limtræ Danmark A/S og dets firma Lilleheden ved at gå under efter cykelhallen Siemens Arena, som det hed dengang, var styrtet sammen i Ballerup.

Sammenbruddet skete, da de bærende limtræsbjælker knækkede grundet en dimensioneringsfejl.

Spærrene kom fra Limtræ Danmark.
Sammenbruddet gav en voldsom og negativ fokus på det jyske firma. Mange forventede, det ville betyde, at firmaet fik det endelige knæk. Men det står endnu, og det står fint.

Salgschef Christian Esbensen fortæller, at det har været en hård tid, men at det ikke har fået kunderne til at flygte.

- Kunderne spørger til sagen, men det har ikke medført, at de har vendt os ryggen. Vi er i fuld gang. Vi sælger stangvarer, men vi er også med i nye, større projekter med større ting, fortæller han.

Ballerup-sagen er ikke lagt helt bag dem, men den fylder ikke så meget. Firmaet har påtaget sig sit ansvar, fortæller Christian Esbensen, og det er også involveret i genopbygningen, som finder sted i øjeblikket.

Så hverdagen er ved at være normal igen med nye opgaver og nye produkter.

- Limtræ er et materiale, der tiltrækker mange, da det kan bruges i så mange sammenhænge. Ikke bare er det praktisk og stærkt, men det er også rent arkitektonisk et spændende materiale, fortæller salgschefen.
-ls

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Stop den bureaukratiske ATP-farce

Stop den bureaukratiske ATP-farce

90 procent af de indbetalte millioner kroner i AFU er brugt på ATP’s egen administration af ordningen

Kasketforvirring i certificeringsordning

Kasketforvirring i certificeringsordning

Samme virksomheder kan ifølge BygTeks kilder både kontrollere deres konkurrenter og selv byde på samme opgaver

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 39/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Førerløse tog på Københavns S-bane

Førerløse tog på Københavns S-bane

Projektet indledes på strækningen København Syd – Hellerup, men hele det københavnske S-togsnet forventes førerløst i 2040