UgensErhverv.dk
Kvalitetssikre parcelhuse

Kvalitetssikre parcelhuse

Jysk kommune bedømmer parcelhusenes arkitektoniske kvalitet, før grunden kan købes.

10-10-2005

Jysk kommune bedømmer parcelhusenes arkitektoniske kvalitet, før grunden kan købes

Af Niels Nielsen

I Randers er udvalgte grunde i et parcelhusområdet ved Over Hornbæk omfattet af en særlig godkendelsesordning som en købsbetingelse. Udover at opfylde de formelle krav i lokalplanen betyder det samtidig, at parcelhusets arkitektoniske kvalitet vurderes inden opførelsen.

- Ordningen fungerer på den måde, at køberen først betaler et depositum og derefter har fire uger til at udarbejde et forslag til huset, som skal godkendes, inden grunden kan overtages, forklarer arkitekt Marianne Vistisen fra Byplankontoret i Randers Kommune.

- Det er svært at sætte en helt præcis formel på, hvad der er ’arkitektonisk kvalitet’, men mange af kommunens intentioner bygger på de resultater, som fremkom i arkitektkonkurrencen om ’Fremtidens Parcelhus’, som Statens Kunstfond afholdt helt tilbage i 1998.

Konkurrence
Vinderforslagene fra konkurrencen var inspireret af byggestilen i funkisperioden fra 20’erne og 30’erne med flade tage og pudsede hvide facader. Flere af husene var desuden i to fulde etager.

Det var oprindeligt planen, at alle vinderforslagene skulle opføres som en særlig del af parcelhuskvarteret i Over Hornbæk, men kun et blev opført i praksis.
Sorte facader

I stedet valgte Randers Kommune løsningen med den særlige godkendelsesordning, som viste sig at være en stor succes. Det oprindelige konkurrenceområde er i dag fuldt udbygget, og ideen er herefter overført til nye dele af parcelhuskvarteret ved Over Hornbæk.

Resultatet er blevet et parcelhusområde med stor variation og huse i forskellige højder og en blanding af facadematerialer som træ, metal og pudset tegl. Udover lyse nuancer har flere af husene sorte facader.

Alle huse bindes dog tydeligt sammen af det fælles formsprog med rod i funkisstilen.

Friere og skrappere
For huskøbere og rådgivere betyder planlægningsordningen således på én gang både flere og nye arkitektoniske muligheder i forhold til et traditionelt parcelhuskvarter. På den anden side er kravene fra kommunen også skrappere, fordi de er sværere at gøre konkrete.

- Generelt synes jeg, det er en meget positiv udvikling, fordi en individuel vurdering på mange måder giver større frihed og er mere fleksibel, vurderer Hans Christian Caspersen fra arkitektfirmaet Caspersen og Krogh, der i øjeblikket opfører fire villaer i Over Hornbæk ved Randers.

- Problemet opstår, hvis kommunen går for meget i detaljer for tidligt i processen. Det ødelægger mulighederne for, at projektet fortsat udvikles gennem projekteringen; og det medfører, at udgifterne til projektet tidligt i processen simpelthen bliver for store for bygherren set i forhold til, at der endnu ikke er nogen garanti for, at man får lov til at bygge på grunden, forklarer Hans Chr. Caspersen.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

Der er slet ikke styr på byggeaffaldet

En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter

Er du klar til Agromek 2026?

Er du klar til Agromek 2026?

Fra gravemaskiner og læssemaskiner til elektrificering og digital maskinstyring. Agromek stiller skarpt på udviklingen inden for entreprenør, vej og park, når udstillere og branchefolk mødes til fire dage med nyheder, faglige aktiviteter og