TIB og BAT siger ok til aftalt videoovervågning af byggepladser.
22-09-2005
TIB og BAT siger ok til aftalt videoovervågning af byggepladser.
Af Lars Solberg
For godt et år siden gik håndværkerne totalt i baglås, da de opdagede, at deres byggeplads konstant blev filmet af et kamera under entreprenøren KPC BYG’s opførelse af det nye Deloitte-domicil på Amager Boulevard i København. De levende billeder blev sendt på KPC BYG’s hjemmeside. Firmaet forsvarede sig med, at det kun var til markedsføring og ikke til kontrol af håndværkerne, og i øvrigt sad kameraet på en kran langt fra medarbejderne.
Parterne fandt en løsning, men sagen er typisk.
Ingen bryder sig om overvågning, men arbejdsgiverne mener hver gang, at det er en nødvendighed. Nu har flere faglige organisationer accepteret overvågning i visse tilfælde, men kun efter aftale med de ansatte.
En af de fagforeninger, der har været tæt på sager om uønsket overvågning, er TIB, hvor bygningsgruppeformand Peter Hougaard Nielsen mener, at kameraer kan være et nødvendigt onde.
- I visse situationer er overvågning acceptabel, men det skal være efter klar aftale med de mennesker, der bliver overvåget. Og aftalen skal følges. Vi har oplevet, at eksempelvis såkaldte reklameoptagelser af et byggeri under opførelse efterfølgende er blevet brugt overfor de ansatte, og det er ikke i orden, siger Peter Hougaard Nielsen.
BAT-kartellets sekretariatschef, Gunde Odgaard, er enig med TIB.
- Kameraerne er efterhånden alle vegne, og man kan godt synes, det har taget overhånd. De burde ikke være på en arbejdsplads, men der kan være enkelte situationer, hvor det kan retfærdiggøres, men det skal først være drøftet grundigt med de ansatte. Der skal være aftalt helt klare regler for brugen af kameraet; hvad er formålet, i hvor lang tidsperiode skal det bruges, og hvad sker der med de optagne billeder, siger han.
Svind eller reklame
Arbejdsgivere, bygherrer og entreprenører kan have forskellige motiver til at opsætte kameraer på byggepladser. Formålene kan være afsløring af svind og tyveri, reklame for byggeriet eller for at tjekke medarbejderes arbejde.
Fagforeningen TIB kan acceptere kameraer i forbindelse med svind og tyveri.
- Hvis der forsvinder store mængder materialer eller værktøj, kan det være i orden at bruge overvågning for at komme det livs. Det er en fordel for de ansatte, at man stopper tyveri, så mistanken på de uskyldige fjernes. Men igen – det må ikke medføre, at der fremover automatisk altid er kameraer, der kører. Der skal være en plan for, hvilken periode de er opsat - i hvor lang tid og hvornår de skal ned igen, siger Peter Hougaard Nielsen.
Ved brug af kameraer til markedsføring er han lidt mere skeptisk.
- Det bliver mere og mere udbredt, at firmaer gør reklame for deres byggeri ved at sende live fra en byggeplads. TIB’s holdning er, at det ikke må ske, uden at der er lavet en klar aftale med de ansatte på byggepladsen, siger han.
Peter Hougaard Nielsen mener ikke, at kameraovervågning må bruges til at tjekke medarbejdernes arbejde, og han mener, at det er forståeligt, at arbejdet stoppes øjeblikkeligt, hvis der er misbrug af overvågning.
- Ingen ønsker at blive overvåget. Derfor må det ikke ske uden aftaler, siger han.
Fælles løsning
Gunde Odgaard fra BAT-kartellet opfordrer til et intenst samarbejde mellem arbejdsgiver og ansatte om overvågningsspørgsmålet.
- Traditionelt er der ikke meget samarbejde mellem parterne i byggebranchen, men i den her sag må parterne sætte sig sammen og finde en løsning, de begge kan leve med. Det skal diskuteres grundigt, så man undgår kameraer, der er sat op mod de ansattes vilje og uden, at der er en meget vægtig grund til at gøre det, siger Gunde Odgaard.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Lad os gøre det sammen
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Nedbrydning og Miljøsanering
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Dansk importør af Bobcat
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner
En ny analyse anslår den samlede mængde bygge- og anlægsaffald til omkring 7,5 mio. ton om året – cirka 3 mio. ton mere end registreret i den nationale statistik. Kun 23 procent bliver genanvendt og bearbejdet og kan indgå i nye produkter
Fra gravemaskiner og læssemaskiner til elektrificering og digital maskinstyring. Agromek stiller skarpt på udviklingen inden for entreprenør, vej og park, når udstillere og branchefolk mødes til fire dage med nyheder, faglige aktiviteter og