UgensErhverv.dk

Polsk ambassade i dansk arbejdskamp

TIB anklager polsk repræsentation i Danmark for at opfordre til konflikt.

16-09-2005

TIB anklager polsk repræsentation i Danmark for at opfordre til konflikt.


Fagforeningen TIB anklager Den Polske Ambassade i Danmark for at opfordre polske arbejdere og virksomheder i Danmark til konflikt i stedet for samarbejde. TIB kritiserer ambassaden for, at der på deres hjemmeside er anvisninger på, hvordan østarbejdere kan slippe af sted med at omgå de danske fagforeninger.

På ambassadens hjemmeside, www.brh-dania.dk, har TIB fundet gode råd til de polske arbejdere, der eksempelvis arbejder på en blokaderamt byggeplads.

Ifølge TIB står der blandt andet:

- Forvent at danske fagforeninger forlanger/presser overenskomst på op til 150,- kr. pr. time plus tillæg. Det gør de på trods af, at vi (ambassaden) har oplysninger fra det danske beskæftigelsesministerium, der siger, at udenlandske firmaer ikke er forpligtet til at underskrive overenskomst. Derfor kan kravet også bare afvises.

- Polske firmaer, der afviser at underskrive overenskomst, kan risikere at blive blokeret. Hvis det sker, må fagforeningerne ikke blokere for de polske svendes adgang til byggepladsen, men de må gerne demonstrere på den anden side af gaden. Meld det til politiet, hvis der bliver gener af arbejdet fra fagforeningerne side. Desværre viser det sig, at politiet ikke er ret gode til at fjerne fagforeningsfolk. Derimod dukker politiet tit op på byggepladser efter anmodning fra de danske faglige organisationer

De to udsagn fra den polske ambassade forarger bygningsformand i TIB, Peter Hougaard Nielsen.

- Det er kritisabelt, at ambassaden på sin hjemmeside lægger op til konflikt i stedet for samarbejde. Polske firmaer og bygningsarbejdere kan jo sagtens tjene gode penge ved at følge de danske spilleregler, siger han.
-ls.

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

For få elever hylder deres læreplads

For få elever hylder deres læreplads

Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Nyt projekt skal få flere elever til at dele deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med

Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

Danske ingeniørers viden om grønne løsninger er i høj kurs i udlandet

De danske rådgivende ingeniørvirksomheder eksporterede i 2025 løsninger inden for klima, energi, vand og miljø for 1,3 milliarder kroner. En stigning på knap 20 procent på et år, viser nye tal fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Kommunerne kan selv stramme afstandskrav for vindmøller

Ifølge by-, land- og transportminister Signe Munk (SF) har flere kommuner stillet skærpede planlægningsmæssige afstandskrav i deres lokalplaner