UgensErhverv.dk

Succes-arkitekter udstiller

Arkitektskole står bag ny udstilling, inviterer studerende til en arkitekt-konkurrence og søger ny rektor

26-08-2005

Det er i år 40 år siden, at Arkitektskolen i Århus lukkede sine første studerende ind, og de mange, som siden har forladt den, har markeret sig med talrige vinderprojekter i både ind- og udland.

Det markerer skolen med udstillingen: ”Young, younger, youngest”, som viser, hvilken betydning skolen har haft for det arkitektfaglige miljø og for byen. Det sker ved at præsentere en række af de århusianske tegnestuers arbejder – fra den gamle mester C.F.Møller (som bl. a. har tegnet Århus Universitet) til de yngre, som allerede har eller er ved at få vind i sejlene.

I den brede vifte indgår tegnestuer som Friis & Moltke, Kjær & Richter, Arkitektgruppen Aarhus (nu Arkitema), Schmidt, Hammer & Lassen, 3 x Nielsen, Cubo, Cebra, Pluskontoret (skabt af fem unge kvinder) og andre firmaer, ligesom den femte generation er repræsenteret med deres afgangsprojekter. Udstillingen præsenterer ikke ”kun” færdige projekter, men også dem, som er er på vej.

Det er karakteristisk, at det århusianske arkitekturmiljø har sin egen fødekæde ved at de studerende som praktikanter gerne får kontakt med etablerede arkitektfirmaer, som siden fører til fastansættelser. På tegnestuerne udvikles der faglige fællesskaber og idéer, som ofte fører til etablering af nye tegnestuer.

Udstillingen er åben til 2. oktober, og skal derefter til udlandet. Første stop er arkitektskolen i Rom.

Ser fremad
Når de studerende møder efter sommerferien ligger der allerede en udfordring til dem i form af en konkurrence om at tegne fremtidens kollegium - inklusive de store teknologiske landvindinger i fremtidens boligindretning, og som skal holde to-tre generationer frem. Grunden er ikke udpeget, men det er tanken, at kollegiet skal ligge centralt i Århus. Konkurrencen er udskrevet af Rotary, og førstepræmien er på 65.000 kr.

Oveni fratræder rektor Peter Kjær til nytår, hvor hans ansættelsesperiode efter otte år på posten udløber. Han søger nye udfordringer, og i modsætning til tidligere, hvor den nye rektor blev valgt blandt medarbejdere og elever på skolen, er stillingen nu slået op. Til den kommende rektors opgaver hører bl. a. skolens flytning til de bynære havnearealer ud over at skulle forberede et forestående generationsskifte blandt skolens kunstneriske og videnskabelige medarbejdere.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer