UgensErhverv.dk
Byggeriet er oppe på tangenterne

Byggeriet er oppe på tangenterne

Overalt i Danmark enten planlægges eller opføres spektakulære musikhuse.

25-08-2005

Overalt i Danmark enten planlægges eller opføres spektakulære musikhuse

Af Niels Nielsen

Der lyder sød musik fra de danske byggepladser for tiden. Fra Sønderborg i syd til Ålborg i nord skyder nye spektakulære musikhuse op.

Alle er det som udgangspunkt ambitiøse projekter med målsætning om høje standarder for musikalsk og arkitektonisk oplevelse.

Fælles for projekterne er, at de integreres i byernes eksisterende struktur, så de ikke efterlades som ensomme monumenter efter færdiggørelsen. Ofte lægges flere funktioner sammen, så for eksempel uddannelsesinstitutioner knyttes til koncerthuset.

Overordnet fungerer musikhusene som magneter, der tiltrækker og fastholder folk i lokalområdet ved at give identitet og kulturelle oplevelser.

Århus: Til det eksisterende Musikhuset Århus planlægges en udvidelse, der størrelsesmæssigt nærmest fordobler de eksisterende faciliteter.

Silkeborg: I Silkeborg kommer et utraditionelt bud på et kulturbyggeri i form af en bygning til den internationale højskole for musik, dans og teater, Performers House.

Odense: Hovedstaden på Fyn holder sig heller ikke tilbage i forhold til de driftige jyske nabobyer, hvor et nyt teater- og musikhus er under planlæggelse.

Ålborg: Musikkens Hus i Nordjylland er i udgangspunktet uden tvivl det mest spektakulære af de nye musikhusbyggerier. Bygningen kommer til at ligge på havnen i Ålborg og er tiltænkt en hævet koncertsal med en glasoverdækket foyer, der dristigt krager ud over havneløbet.

Sønderborg: På havnen i Sønderborg opføres med et areal på 28.000 m2 det største af de nye musikbyggerier i Jylland. I komplekset indgår den nye koncertsal til Sønderjyllands Symfoniorkester nemlig som en del af et helt nyt universitetsbyggeri med tilhørende forskerpark kaldet Alsion.

København: København topper listen over nye kulturbyggerier med musik. Sidste år indviedes Operaen. I DR Byen i Ørestad er der fuld gang i opførelsen af en stor koncertsal. Samtidig er udgravningerne startet til et nyt skuespilhus til Det Kongelige Teater på Havnen ved Sankt Annæ Plads.
Desuden renoveres Tivolis koncertsal fra 1956, så bygningens teknik og publikumsfaciliteter lever op til nutidens krav.

Læs mere om de spændende musikbyggerier i seneste udgave af fagbladet Byg-Tek nr.7-2005.

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej