UgensErhverv.dk

Bygherrer skal tage hensyn til cykler

Kaos med parkerede cykler får Dansk Cyklist Forbund til at kræve P-pladser.

23-08-2005

Kaos med parkerede cykler får Dansk Cyklist Forbund til at kræve P-pladser.

Af Lars Solberg

Facaden på Hovedbanegården i København er svær af få øje på. I op til godt en meters højde er den pakket ind i tusinder af cykler, der står til hulter til bulter og til tider ligner et væltet Eiffeltårn. Cykelparkering er et kaotisk syn i storbyen. Men nu vil Dansk Cyklistforbund rådgive og lægge pres på blandt andet bygherrer, så de i højere grad tager hensyn til cykelparkering i kommende byggeprojekter.

Alt for tit, bliver der først taget stilling til cykelparkering, når byggeriet står færdigt, mener forbundet, der nu vil udarbejde en vejledning, som skal inspirere til, at cykelparkering bliver en mere integreret del af byrummet.

Fonden Realdania støtter projektet med 650.000 kr.
Realdania’s direktør, Hans Peter Svendler, udtaler om baggrunden for denne beslutning:

- Cykelparkering i byens offentlige rum er ofte en tilfældig, uskøn og rodet affære – og det på trods af, at Danmark er et af verdens førende cykellande. Cykelkulturen i Danmark er enestående, og alligevel har vi ikke formået at skabe en ordentlig kultur for indplacering af cyklerne i byens rum, når de står ubrugte hen. Det betyder en helt klar forringelse af byens kvaliteter, og det er derfor vigtigt at få flyttet spørgsmålet om cykelparkeringen frem, så det bliver tænkt ind i planlægningen generelt. Vi kan ikke være bekendt, at der ikke tages bedre hånd om dette problem.

Flere cykler
Ifølge Dansk Cyklist Forbund er antallet af cyklister steget markant inden for de senere år. Det er dog sket uden, at det har betydet flere cykelparkeringer.

Flere planlagte P-pladser til cykler vil løse mange problemer, mener direktør i Dansk Cyklist Forbund, Jens E. Pedersen,

- Generet er der alt for få cykelparkeringsmuligheder, og derfor ser vi megen uhensigtsmæssig cykelparkering. Men jeg tror på, at tilstrækkeligt med parkeringsmuligheder - placeret de rigtige steder - vil forbedre cyklisternes parkeringsvaner. Og kan det samtidig gøres på en måde, så det bliver en forbedring af byrummets funktion og udseende, er der meget vundet ved det projekt, udtaler han.

Den kommende vejledning er primært henvendt til de aktører, der har indflydelse på anlæggelse af cykelparkering - blandt andet private bygherrer, storcentre, boligselskaber, Vejdirektoratet, DSB, lokale og statslige myndigheder.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer