UgensErhverv.dk

Udenlandske byggevarer truer sikkerheden

En del af byggevarerne overholder ikke danske normer. Derfor skal markedskontrollen af dem skærpes, mener Dansk Byggeri.

19-08-2005

En del af byggevarerne overholder ikke danske normer. Derfor skal markedskontrollen af dem skærpes, mener Dansk Byggeri.

Der er flere eksempler på, at udenlandske byggekomponenter ikke lever op til de danske normer. Det er både konkurrenceforvridende for de danske producenter og det udgør et sikkerhedsproblem, mener Dansk Byggeri.

- Det sikkerheds- og kvalitetsniveau, som den danske byggekomponentindustri opererer ud fra, bliver sat alvorligt under pres, hvis bygherrer og ikke mindst deres rådgivere vender det blinde øje til kravene i de nationale byggebestemmelser for at få billigere byggekomponenter, påpeger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

Mere markedskontrol
Eksemplerne optræder indenfor importerede træ- og betonelementer, og det får nu Dansk Byggeri til at opfordre til skærpet markedskontrol.

- Der er efter Dansk Byggeris opfattelse behov for at, markedskontrollen skærpes, når det gælder overholdelse af danske normer og byggebestemmelser – både af hensyn til sikkerheden og fair konkurrence. Det påhviler i dag alle led i omsætningen af byggekomponenter at medvirke til, at markedskontrollen fungerer. I sidste ende er det kommunerne, der sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen er myndighed på området. Vi opfordrer derfor disse myndigheder til at spille en mere synlig rolle i forhold til at sikre, at danske byggebestemmelser efterleves, siger Michael H. Nielsen

Han opfordre samtidig til, at de forskellige kontrol- og certificeringsordninger på området være mere aktive i bestræbelserne på at de nationale byggebestemmelser overholdes.
Gennem deres kontrol-arbejde, har de ofte et godt kendskab til markedsforholdene byggerier, og det bør bruges til at sætte fokus på byggerier, hvor der ses stort på kvaliteten.

- mir

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej