UgensErhverv.dk

Vi køber fritidshus tæt på hjemmet

Vi vil have fritidshuset tæt på på hjemmet, for vi gider ikke bruge fritiden på transport, lyder det fra EDC Mæglerne

27-03-2013

Tager man turen i fugleflugt har danskerne det seneste år købt fritidshuse, der i gennemsnit ligger kun 58 km fra helårsboligen. Københavnerne har købt med de korteste afstande, i snit 44 km mellem hjemmet og fritidsboligen, mens de nordjyske købere med 70 kilometers afstand bruger længst tid på landevejene. Det viser en ny analyse fra ejendomsmæglerkæden EDC, baseret på 1.000 handler med fritidshuse det seneste år.

 - De 58 km svarer for de fleste købere til cirka en times kørsel mellem hjemmet og sommerboligen, og det viser tydeligt, at danskerne køber fritidshus for at bruge det så snart muligheden er der, og ikke kun som et mål for ferier, oplyser kommunikationskonsulent Birgitte Ringbæk fra EDC.

Prisen bestemmer
I forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 5 år siden, er det især københavnerne der nu køber fritidshuse tættere på. Dengang var det faktisk netop indbyggerne i hovedstadsområdet, som købte med længst afstand mellem hjemmet og fritidshuset.

Forklaringen på denne ændring skal findes i prisudviklingen, der viser at fritidshuse i netop region Hovedstaden har oplevet klart det største prisfald i perioden. I gennemsnit er priserne siden højdepunktet i 2006 faldet med 18 pct. på landsplan, mens der alene i region Hovedstaden er tale om prisfald på hele 29 pct. på fritidshuse.

- Man køber jo fritidshus både med hjerte og pengepung. Og da fritidshusene i Nordsjælland dengang var næsten 30 pct. dyrere end i dag, valgte mange københavnere i stedet at købe i Syd- eller Vestsjælland eller på Lolland/Falster, og det medførte selvfølgelig længere transporttid, men til gengæld også en lavere købspris, siger Birgitte Ringbæk siger hun og uddyber:

 – I dag er det muligt at købe huse i Gribskov kommune, der rummer nogle af Nordsjællands eftertragtede fritidshusområder, for mellem 600.000 og 1 mio. kroner, og det er det prisleje, som der er flest købere til i markedet.

Jyder køber også for at leje ud 
Der er også den forskel, at hvor mange københavnere køber fritidshus for at bruge det selv, er det mere udbredt i Jylland at købe med henblik på udlejning. Ved udlejningshuse har man typisk en aftale med et udlejningsbureau, og så er afstanden mellem helårsbolig og fritidshus ikke afgørende.

Investeringspotentialet vægter således generelt højere hos jyderne, hvor det er anvendelsespotentialet, der vægter højst hos københavnerne.

- De huse, der er størst omsætning af i dag er de lidt ældre huse med relativ få bekvemmeligheder og udstyr. Gerne sortmalede med hvide, sprossede vinduer, og gerne med overskuelige haver, som ikke kræver for meget tid og indsatser. Efterspørgslen på denne hustype er jo en naturligvis konsekvens af, at det er prisklassen under 1 mio kroner, som flest købere er interesserede i, siger Birgitte Ringbæk, EDC.

- jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner