UgensErhverv.dk

Nyt nødstop afbryder solceller i brand

Solar Elements tilbyder ny afbryder, der beskytter brandfolk mod alvorlig fare og gør brandindsatsen mere effektiv, når det brænder i bygninger med solceller på taget

27-03-2013

I takt med at flere og flere boliger og virksomheder får installeret solcelleanlæg på taget stiger også risikoen for brand i en bygning med solceller. Det har skabt en stor debat om brandfolks sikkerhed. For solceller stopper ikke bare med at producere strøm, når det brænder. De bliver ved og spændingen ned i bygningen kan være op mod 1000 volt og dermed udsætte brandfolk for alvorlige stød.

Men det har Solar Elements fundet en løsning på i Holland, og de tilbyder nu en afbryder kaldet, Santons Firefighter Safety Switch, der kan afbryde al strøm i kablerne. 

- Vi har gode forventninger til et salg herhjemme, både for at beskytte brandfolk så de hurtigt og sikkert kan redde værdierne i bygningen, men også for i værst tænkelige situation, at undgå situationer som i udlandet, hvor brandfolk har ladet huse brænde ned, fordi en indsats var for farlig, fortæller administrerende direktørTorben Fox Maule

Kan bruges på alle anlæg
Santons Firefighter Safety Switch kan betjene en solcelleinstallation hurtigt, i sin helhed og fjernbetjent med et enkelt tryk på en knap uden på bygningen, fjernbetjent fra kontrolpanelet i bygningens brandalarm system eller endog via mobiltelefon.

Ved at aktivere Firefighter Safety Switchen, bliver al strømmen i kablerne fjernet, hvilket resulterer i en tryg situation for brandfolkene, således de kan bekæmpe branden og derefter færdes sikkert i bygningen.

- Switchen kan eftermonteres på alle typer anlæg og til en pris der ligger på cirka 3-5 procent af projektprisen for et komplet anlæg. Det svarer til cirka 10.000-13.000 kroner, hvis der er tale om et anlæg på en børneinstitution. Altså ikke et beløb, der bør skræmme nogen. Hen på forsommeren vil den også komme i en billigere udgave målrettet til private boliger med mindre solcelleanlæg, slutter Torben Fox Maule.

- jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner