UgensErhverv.dk

Nyt liv til Filosoffen i Odense

Team EBD med Erik Brandt Dam i spidsen er udpeget til at skulle modernisere kunstbygningen, Filosoffen, i Odense

20-03-2013

Odense Kommune og Realdania udskrev i 2012 i samarbejde en arkitektkonkurrence for at give Kunstbygningen Filosoffen nyt liv. Fire teams kvalificerede sig i arkitektkonkurrencen, og 19. marts afslørede formand for dommerkomitéen, by- og kulturrådmand Steen Møller, vinderen.
Det bliver Team EBD, som skal løfte opgaven med at modernisere Filosoffen og styrke bygningens funktioner og dens nære arealer for at gøre området til et levende og attraktivt bymiljø for borgere og turister. Team EBD er:

  • ERIK BRANDT DAM arkitekter ApS
  • Bisgaard Landskabsarkitekter ApS
  • MOE & BRØDSGAARD A/S, Rådgivende Ingeniører

- Det har været en rigtig spændende proces at være med til at udvælge en vinder blandt fire meget kvalificerede bud på et moderne og attraktivt kultursted i dejlige omgivelser. Bedømmelsesudvalget har fundet en meget kvalificeret vinder i Team EBD. Deres forslag løfter kunstbygningen, tilfører området omkring bygningen endnu mere værdi og kan tiltrække flere gæster til både udstillinger og mere uformelt ophold i bygningen og udenfor bygningen, siger by- og kulturrådmand Steen Møller.

Team EBDs forslag fremstår samlet set af høj kvalitet og med en overbevisende nyfortolkning, der respekterer det oprindelige hus.

- En af kvaliteterne ved vinderforslaget er, at det har stor respekt for det oprindelige hus, som er tegnet af Hanne Kjærholm. Teamet har opnået en meget fin balance mellem nyt og gammelt, så bygningen er moderniseret og forandret, men alt sker i Hanne Kjærholms ånd. Det nye Filosoffen fremstår som et nyt samlet hele, og vil uden tvivl give et løft til kulturlivet og styrke Odense by, siger Karen Skou fra Realdania.

Udnytter rummet
Vinderteamet har også løst opgaven med, hvordan områdets mindre bygninger samles med Kunstbygningen, og hvordan der skabes en ny inviterende plads, der kan spille sammen med Saabyes Stryg.

- Jeg er især glad for den måde, hvorpå Odense Aafart bliver en del af den nye kunstbygning. Det betyder også, at der nu er plads til at udnytte rummet mellem kunstbygningen og åen til rekreative formål til fordel for både gæster i Filosoffen og til Aafarten. Odenseanerne får endnu et smukt, funktionelt og grønt rum, siger Steen Møller.

Bygge- og anlægsarbejderne forventes igangsat i efteråret 2013 og afsluttet i det sene forår 2014.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner