UgensErhverv.dk

Gymnasium får sportsgulv til ny multihal

Gammel Hellerup Gymnasium har netop indviet sin nye, bæredygtige multihal, der er tegnet af BIG Bjarke Ingels Group i samarbejde med Junckers, der leverede et massivt sportsgulv i hvidpigmenteret

15-03-2013

Den nye multihal på Gammel Hellerup Gymnasium (GHG) er ikke som de fleste haller. Af pladshensyn er hallen gravet ned og danner nærmest et muldvarpeskud af træ i skolegården. Hallen er heller ikke kun en sportshal, men også en miljøhal, der skal sætte fokus på bæredygtighed. Derfor bliver den opvarmet med jordvarme, solvarme og solceller, og disse elementer kan inddrages i undervisningen i de naturvidenskabelige fag.
Bag multihallen står tegnestuen BIG Bjarke Ingels Group, og den verdenskendte arkitekt Bjarke Ingels er selv tidligere elev på GHG. Hallen fremstår lys og luftig til trods for, at den ligger delvist under jorden. De rå betonvægge oplyses af en række ovenlysvinduer, og den markante, bølgede loftkonstruktion giver et legende og dynamisk indtryk.

- Træspærene danner en meget vigtig del af helhedsindtrykket, og derfor var det væsentligt at finde et gulv, der matchede dem, både i nuance og kvalitetsindtryk. Og da hallen i modsætning til de fleste andre sportshaller opvarmes ved hjælp af gulvvarme, skulle gulvet også kunne klare det, siger Finn Nørkjær, Partner, BIG Bjarke Ingels Group.

Junckers leverede gulvet i asketræ
Gulvløsningen blev udviklet i et tæt, løbende samarbejde mellem BIG og gulvproducenten Junckers, der er Danmarks førende producent af massive trægulve til både boliger, erhverv og sportsarenaer.
Resultatet blev et massivt UnoBat 45 sportsgulv i hvidpigmenteret asketræ, der både matcher den arkitektoniske ide, og kravene til en alsidig, daglig brug af de mange mennesker på skolen. Unobat 45 er desuden udviklet til at kunne indgå i gulvkonstruktioner med indbygget gulvvarme og har verdens laveste indbygningshøjde for strøopbyggede high performance sportsgulve. UnoBat 45 er også meget nemt og hurtigt at lægge, så både omkostninger og byggetid kunne holdes nede.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner