Færchfonden og Realdania har givet tilsagn om i alt 40 mio. kr. til bygning af Campus og kollegie i Holstebro.
15-03-2013
Planerne om etablering af et Campus for Dansk Talentakademi ved Helgolandsgade og Sønderbrogade i Holstebro er kommet et stort skridt nærmere. Færchfonden og Realdania har givet tilsagn om samlet 40 mio. kr. til finansiering af projektet.
Mekka for talentudvikling
Dansk Talentakademi i Holstebro tilbyder i dag undervisning til ca. 150 elever på fem linjer – Musik, Kunst og Design, Dans, Musical og Teater og Forfatter. Undervisningen foregår i de kulturinstitutioner, der formidler elever til Dansk Akademi. Formålet med det nye Campus er at skabe samlede fysiske rammer for aktiviteter og projekter på tværs af kunstarterne, for boliger til eleverne og samlingssted for administration og ledelse af akademiets fem uddannelser.
- Dansk Talentakademi er Danmarks førende center for kunstnerisk talentudvikling. Med det nye Campus bliver akademiet endnu mere unikt i Danmark. Det er fantastisk, at Færchfonden og Realdania igen donerer midler til at videreudvikle Holstebro Kommunes skarpe kulturprofil. Det er vi meget taknemlige for, understreger borgmester H. C. Østerby.
Lokalplan på vej
Holstebro Kommune er for øjeblikket i gang med at lave en lokalplan for området ved Helgolandsgade og Sønderbrogade, så der også byplanmæssigt åbnes for det nye Campus.
- Campus for Dansk Talentakademi styrker Holstebros status som et mekka for talentudvikling. Det vil gøre det endnu mere spændende for unge at bruge Holstebro som uddannelsessted og bosætte sig her. Og placeringen lige over for Musikteatret og Boxén og i tilknytning til det flotte byrum ved Storåen vil gøre bymidten endnu mere attraktivt, siger H. C. Østerby.
Realdania: Forstærker også bymidten
Den nye Campus placeres tæt ved det byrum, der er skabt omkring Musikteatret.
- Vi glæder os over, at det nye Campus kommer de unge kreative beboere til gode, men også over, at det kan forstærke det byrum, som Realdania tidligere har været med til at udvikle. De unge vil kunne bidrage til et aktivt byliv langs åen og bymidten af Holstebro, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.
Færchfonden har inden for de seneste år også doneret midler til udvidelse af Holstebro Kunstmuseum, til den nye orkestersal ved Holstebro Musikskole og storskærmen på Musikteatret. Realdania har udover byrummet ved Musikteateret stået for restaureringen af herregården Nr. Vosborg i Vemb og bidraget til Vedersø Præstegård og Sdr. Nissum Hallen.
- jhn
FAKTA
Finansiering
Færch Fonden bidrager med 20 mio. kr.
Holstebro Kommune bidrager med en ryddet grund.
Realdania bidrager med 20 mio. kr.
Projektet
Den nye Campus bygning bliver på 1.800 kvadratmeter og kommer til at rumme en kollegiedel med 36 værelser, 3-4 køkkener og fælles arealer.
Aktivitetsdelen af bygningen kommer til at rumme multilokale, undervisningsrum, grupperum, atelier, café samt administrationen for Dansk Talentakademi
Tysk kvalitets siden 1860!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Lad os gøre det sammen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Dansk importør af Bobcat
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner