UgensErhverv.dk

Ny serie 2-hjuls universaltraktorer

Texas introducerer en række 2-hjuls universaltraktorer udviklet i Danmark til bl.a. fræsning, snerydning og fejning

06-03-2013

Med den helt nye Pro Trac-serie har Texas udviklet en række professionelle 2-hjuls universaltraktorer i højeste kvalitet med kraftige motorer, unikke funktioner og perfekt ergonomi til konkurrencedygtige priser.

Den nye serie henvender sig til entreprenører, anlægsgartnere, landejendomme og vej- og parkarbejde, og er designet med fokus på kvalitet, holdbarhed, fleksibilitet og alsidighed.

Redskaber både foran og bagved

Til Pro Trac-basismaskinen kan en række redskaber - fx fejekost og efterhængt fræser - nemt og hurtigt tilkobles direkte på gearkassen via en lynkobling. Desuden er Pro Trac-serien udstyret med vendestyr, som gør det muligt at benytte redskaber både foran og bag maskinen. Skiftet sker nemt og hurtigt uden at gearstangen behøves at afmonteres.

Pro Trac-serien er udstyret med en aluminiumsgearkasse med tandhjulstransmission, som gør konstruktionen utrolig stærk.

Pro Trac 950 og 750

Texas Pro Trac 950 fås både i en benzin eller dieseludgave. Begge udgaver er udstyret med en kraftig Power Line motor med el-start. Det justérbare styr, de 3 gear frem og bak og maskinernes vægtfordeling gør det muligt at arbejde med maskinen i mange timer hver dag.

Texas Pro Trac 750 henvender sig til – udover professionelle – også til semiprofessionelle brugere som ønsker en multitraktor til at løse en række udendørsopgaver. Pro Trac 750 fås ligeledes i en benzin- og dieseludgave med kraftige Power Line motorer. 750-serien har ligeledes svingbar og justérbart styr, og udmærker sig ved sin meget konkurrencestærke pris og mange anvendelsesmuligheder.

Tilbehør

Til Pro Trac-serien er der udviklet en række tilbehør. Texas har specialdesignet en fejekost - i sædvanlig Texas kvalitet - med nylonbørster og en tråddiameter på 2.4 mm for Pro Trac 950 og 2.0 mm for Pro Trac 750. Fejekostens rotationshastighed og den optimale vinkling af børsterne sikrer optimal snerydning.

Den efterhængte fræser har en variabel arbejdsbredde på 37 – 68 cm og 6 roterende knivsæt, som gør den ideel til opfræsning af større arealer.
En række redskaber til græs- og buskrydning er under udvikling og forventes klar i de kommende år.

-jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner