UgensErhverv.dk

Byggeriet samlet om byggepolitisk strategi

Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard ønsker at få skabt en byggepolitisk strategi, hvor hele branchen bliver inddraget

06-03-2013

Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard indkaldte i fredags til en konference for byggeriets aktører. Målet er at få skabt en byggepolitisk strategi, hvor hele branchen bliver inddraget, for at få de bedst mulige rammevilkår til at skabe vækst og beskæftigelse.  

Processen vil munde ud i en egentlig strategi, som vil blive fremlagt i starten af 2014.

- Vi er utrolig positive over Ministerens initiativ til at få lagt en egentlig byggepolitisk strategi. Med inddragelse af hele branchen er der potentiale for at udforme nogle fornuftige rammevilkår for byggeriet, så vi kan få vendt den negative udvikling, vi har set igennem de sidste 5-6 år, udtaler adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen - TUN.

Mangelfulde tal

De hidtidige konklusioner omkring byggeriets produktivitet er draget på tal, som i den grad er mangelfulde. På konferencen forklarede formanden for produktivitetskommissionen, Peter Birch Sørensen, at den nuværende metode, hvorefter man udregner produktiviteten i byggeriet, har store mangler og reelt ikke kan bruges. Der er bl.a. ikke taget højde for kvalitetsforbedringer såsom livskvalitet, indeklima og energieffektiviseringer, hvilket i den grad bør være en faktor i produktivitetsudregningerne.

- Alt i alt er der mange emner der skal vendes branchen og politikerne imellem for at komme frem til de mest anvendelige rammevilkår. Fokus skal ligge i energieffektiviseringer i både nybyggeri og renoveringer. Dertil skal der en øjenåbner for totaløkonomien i byggeriet, hvor praksis de seneste år desværre har været for meget på de billigste løsninger her og nu. I TUN ser vi frem til arbejdet med denne byggepolitiske strategi og vil bidrage hertil, afslutter adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen - TUN.

- jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner