Scantruck starter ny import af amerikanske Mustang læssere
04-03-2013
Selv om Scantruck A/S i forvejen er blandt landets største forhandlere af maskiner til entreprenører og landbrug, har en amerikansk vildhest formået at give ekstra tummel de seneste dage. 1. marts var datoen, da Scantruck også blev dansk importør af Mustang-kompaktlæssere. Og Mustang’en er kommet forrygende godt ud af boksen.
- Vi fik jo lov til at præsentere vores nye import og forhandling med en snigpremiere ved vores ScanMek-udstilling i slutningen af januar. Og præsentationen på ScanMek har virkelig skabt interesse for vores nye import af de kompakte læssemaskiner, fortæller Scantrucks salgschef, Henrik Kirketerp-Møller.
Maskinerne er klar
Scantruck har allerede lavet aftaler om de første nye Mustang-læssere og fået henvendelser fra firmaer, der allerede har Mustang på maskinlisten. De vil høre til reservedele og service.
- Helt fra start har vi sørget for at have masser af Mustang-maskiner klar. Den knækstyrede serie omfatter fem forskellige maskinstørrelser, og da to af dem tillige kan fås med kabine, er der i virkeligheden tale om syv modeller, fortæller Henrik Kirketerp-Møller.
Maskinerne spænder fra den mindste Mustang 106 med egenvægt på 1750 kilo over modellerne 206, 306 og 406 til AL-seriens største, Mustang 506 på 3375 kilo med kabine. Fra mindst til størst spænder læsserne fra 435 kilo i skovlen til en læssekapacitet på 1161 kilo, De tre største knækstyrede minilæssere har alle 100 procent elektrisk differentialespærre og tillige inch-pedal, så føreren kan benytte sig af trinløs variabel hastighed på maskinen.
Stort skridstyret program
Foruden den knækstyrede serie, byder Mustang også på de kendte skridstyrede modeller. Her kan vildhesten virkelig sparke solidt bagud. På det amerikanske hjemmemarked sidder Mustang på ikke mindre end 60 procent af salget af skridstyrede minilæssere.
- Det skridstyrede program omfatter en lang række modeller. Og det kompletteres yderligere af Mustangs track-modeller, som er skridstyrede maskiner på bånd, siger Henrik Kirketerp-Møller.
Har skabt travlhed
Overtagelsen af Mustang-importen og –forhandlingen har skabt ekstra travlhed i Scantruck-hovedkvarteret i Skive. Mustang-sortimentet skal naturligvis også med i planlægningen for Scantrucks nye sjællandske hovedkvarter i Ringsted, som åbner om kort tid. Netop nu er håndværkerne i fuld gang med at lægge de sidste hænder på byggeriet.
- Alle vore sælgere vil kunne hjælpe kunderne med Mustang-maskiner. Servicemæssigt har vi på forhånd været rigtig godt rustet. Vi har eksperter på værkstedet og i servicebilerne, der er vant til at skrue i Atlas, som jo er maskintypen, der størrelsesmæssigt præcist ligger over Mustang. Derfor matcher de to mærker helt perfekt.
- jhn
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Når toppen skal nåes
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs september 2026 udgaven her
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner