UgensErhverv.dk
Vind et nyt husHer er er den noget usædvanlige hovedgevinst i XL-

Vind et nyt hus

Der skal gang i byggeriet igen, så nu bidrager XL-BYG kæden med en kæmpe konkurrence, hvor hovedgevinsten er et parcelhus på 150 m2

28-02-2013

Intet mindre end et ordentligt og energirigtigt parcelhus sættes på højkant, når XL-BYG i starten af marts måned fejrer forårets komme. Foråret er nemlig ikke bare startsignal for hus- & havefolket, men også for landets mange, dygtige bygningshåndværkere, der længe har gået ventet på bedre tider.

I samarbejde med en række danske byggevareleverandører har XL-BYG kæden derfor besluttet at tage samfundsansvar og bidrage aktivt til at sparke gang i husbyggeriet i Danmark. I fællesskab giver de således finanskrisen baghjul med en konkurrence, der byder på den formentlig største hovedgevinst i branchens historie.

Et hus - den ultimative præmie
Med XL-BYG kædens store konkurrence får kunderne en enestående mulighed for at vinde et splinternyt hus bygget af det anerkendte firma Villa Kvadro.

– Vi synes, at det er på tide, at der kommer gang i byggeriet igen efter nogle hårde år med finanskrise, og så må vi jo selv gå forrest og gøre vort til, at det sker, påpeger marketingchef Alice Monberg.

Vil påvirke samfundet positivt
Ifølge marketingchefen bidrager i alt 30 leverandører til at realisere XL-BYG kædens ambitiøse projekt.

– Vi tror på, at vi med vores kampagne, der sætter helt nye standarder i branchen, kan få andre til at gøre det samme. Nemlig at skabe kampagner, der ikke kun har til formål at sælge varer, men som samtidig på et mere overordnet plan bidrager til at påvirke samfundssituationen i en positiv retning, slutter Alice Monberg.

Fem spændende uger
Over fem uger trækkes der hver uge en finaledeltager i konkurrencen. Lodtrækningen filmes, og filmen lægges ud på XL-BYG kædens hjemmeside, hvor kunderne hver uge kan gå ind og se, om de er finalist.

XL-BYG etablerer et særligt konkurrenceområde på sin hjemmeside, hvor interesserede kan læse meget mere om selve konkurrencen og alle bidragyderne. De fem finaledeltagere samt den endelige vinder af konkurrencen får direkte besked fra XL-BYG.

-jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner