UgensErhverv.dk
Isoleringsgigant tilbyder bedre serviceRockwool A/S vil energirenovere Danmark, og byder

Isoleringsgigant tilbyder bedre service

Levering inden for 24 timer og en bedre vejledning og service. Sammen med et fleksibelt og effektivt produkt går Rockwool A/S nu forrest i kampen for en bedre energirenovering i Danmark

27-02-2013

Meget tyder på, at energirenoveringer af huse bliver et hedt emne de næste mange år. En undersøgelse som ejendomsmæglerkæden home har lavet blandt 43 af sine forretninger viser, at 36 procent oplever, at hussælgere i højere grad end for to år siden investerer i energiforbedringer. Alle home forretninger har desuden oplevet, at huse bliver fravalgt på grund af for dårlig energimærkning.

Samtidigt viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, at huse med et højt placeret energimærke har en højere kvadratmeterpris. Det er tilfældet i både 2011 og 2012. Det vurderes også, at energimærket har en selvstændig betydning for salgsprisen, når regionale forskelle, varmeforsyning og tidspunkt for opførelse af husene bliver fraregnet.

Nødvendigt med øget kvalitet
Når der energirenoveres, så skal kvaliteten øges. Det mener administrerende direktør for Rockwool A/S, Thomas Kähler:

- Det er slet og ret en nødvendighed, hvis vi som branche skal efterkomme slutkundernes berettigede krav om kvalitetsløsninger, og sikre at potentialet ved energirenoveringer udnyttes fuldt ud, siger Thomas Kähler.

De krav imødekommer Rockwool nu. Service og levering på produktet FlexiBatts bliver nu udvidet, hvilket betyder levering inden for 24 timer på alle produktdimensioner.

Samtidigt tilbyder Rockwool gratis teknisk service til FlexiBatts kunder, hvor tekniske konsulenter sidder klar til at hjælpe. Det sker for at sikre komforten for alle de kunder, som vælger at give sig i kast med energirenoveringer. Desuden bliver der stillet brugervenlige beregningsprogrammer til rådighed for håndværkere, som giver et fyldestgørende svar på, hvordan og hvor meget de kan forbedre kundernes energimærkning.

- Alt i alt betyder det, at vores kunder kan udnytte det fulde potentiale ved FlexiBatts og andre Rockwool løsninger, og derved efterkomme bygherrernes og lovgivningens komplekse krav til energirenoveringer,” forklarer Alette Kragh Schack, som er Marketing Manager hos Rockwool A/S.

Fylder helt ud mellem spær
FlexiBatts er som navnet antyder et meget fleksibelt produkt. Hemmeligheden er to flexzoner, som gør, at isoleringsmaterialet tilpasser sig tolerancer og unøjagtigheder i konstruktionen på helt op til 40 mm. Dermed kan de fylde helt ud mellem spær og stolper, så utilsigtede kuldebroer og utætheder i konstruktionen minimeres. Det sikrer mindre opmåling og tilskæring og derfor mindre spild og affald. Derudover har de en fiberstruktur, der gør, at produktet har en stærk formstabilitet. Det betyder, at isoleringen ikke falder sammen inde i konstruktionen, hvilket sikrer isoleringsevnen gennem mange år.

-jhn




Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner