UgensErhverv.dk
Rundt og grønt parkeringshus til 50 mio. kronerDet nye parkeringshus får plads til 400 biler, og

Rundt og grønt parkeringshus til 50 mio. kroner

Entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn A/S skal opføre nyt parkeringshus på Glostrup Hospital til 50 millioner kroner med beplantede facader og runde former

21-02-2013

I efteråret 2014 kommer de første biler til at køre ind i et nyt, grønt parkeringshus ved Glostrup Hospital. Det bliver opført af entreprenørfirmaet E. Pihl & Søn A/S, der var blandt de fem udvalgte totalentreprenører, som blev inviteret til at komme med et tilbud på det nye parkeringshus.

- Vi er meget imponerede over den kreative og seriøse indsats, de bydende har lagt for dagen, i bestræbelserne på at leve op til de mange krav i udbuddet. Det var utrolig tæt løb, og vi er helt sikre på, at det vindende projekt vil imødekomme hospitalets ønsker og behov, fortæller drifts- og projektchef Morten Christiansson.

Et grønt og bæredygtigt parkeringshus
Det nye parkeringshus bliver lidt af et særsyn på de danske breddegrader. Det får nemlig en beplantet facadevæg. Hospitalet stillede fra start krav om, at halvdelen af facaden skulle være beplantet, og det vindende projekt spiller smukt sammen med den eksisterende træbeplantning i området.

- Vi har lagt stor vægt på bæredygtighed. Derfor bliver det nye parkeringshus blandt andet konstrueret så energiforbruget bliver reduceret kraftigt, og miljøbelastningen fra materialer bliver minimal, siger Morten Christiansson.

Parkering til fremtidens hospital
Parkeringshuset bliver opført, på det der i dag er hospitalets fjerneste parkeringsareal. Det betyder, at det kommer til at ligge tæt på det nye neurorehabiliteringshus, som skal opføres i samme område og står færdigt i 2018. Den nye bygning skal løse de parkeringsproblemer, som er blevet forværret i takt med, at antallet af ambulante behandlinger er steget. Samtidig skal parkeringshuset opfylde det kommende behov for flere parkeringspladser, som følger med det nye neurorehabiliteringshus.

Parkeringshuset får omkring 400 parkeringspladser og har en kontraktsum på ca. 50 mio. kr. Selve detailprojekteringen begynder efter kontraktindgåelsen, og udførelsen af parkeringshuset begynder i efteråret 2013. Det nye parkeringshus er planlagt til at stå færdigt og blive taget i brug i slutningen af 2014.

Ud over E. Pihl & Søn A/S består vinder-teamet af Christensen & Co Arkitekter A/S som arkitektrådgiver og Grontmij A/S som ingeniørrådgiver.

- jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner