UgensErhverv.dk
Dårligt håndværk koster kvistenDet er ikke til at se for en lægmand, men her er z

Dårligt håndværk koster kvisten

Nyopførte kviste og store dele af taget måtte laves om, fordi zink-arbejdet var udført forkert. Man bør altid bruge en certificeret håndværker, lyder det fra branchen

20-02-2013

Familien Nielsen i Hasle ved Aarhus glædede sig over deres nye tag og flotte kviste. Men glæden blev kort, for størstedelen af zink-arbejdet var udført under faglig standard, og snart trængte der vand ind i konstruktionen. På mindre end to år var store dele af træværket voldsomt angrebet af råd, ligesom zinken - med en forventet levetid på op til 70 år - var tæret igennem indefra.

Et syn og skøn konstaterede, at zink-arbejdet var udført mangelfuldt eller direkte forkert. Eksempelvis var false lavet forkert, så regnvand kunne løbe ind i den underliggende trækonstruktion. Tilsvarende var samlinger i skotrenden mellem tag og kvist uden lodninger og dermed utætte. Andre steder manglede ventilation mellem skillelag og zink, så der dannede sig kondensvand og opstod svamp og råd.

- Det var en skuffet og frustreret boligejer, som henvendte sig til mig for at få udbedret skaderne. Han havde fået en god pris, og resultatet så da også flot ud. Men den håndværksmæssige udførelse har langt fra været i orden, og udbedringerne af skaderne løber op i mange tusinde kroner, fortæller blikkenslager Jess Kirkegaard fra Blikkenslagerfirmaet i Højberg.

Kunden kører sag mod firmaet på andet år i håb om at få erstatning, men risikerer at skulle betale af egen lomme.

Fortsætter...Se til naboen
Jess Kirkegaard opfordrer til, at man bruger tid på at undersøge markedet først. En god idé er at gå en tur i nabolaget og kigge efter huse med zink-beklædning og spørge boligejerne, hvem der har udført arbejdet, og om de er tilfredse med kvaliteten.

- Man kan sammenligne det med, at man naturligvis bruger en autoriseret vvs'er til at lave det nye badeværelse eller får en autoriseret installatør til at udføre el-arbejde. Problemet er, at det ikke kræver autorisation at arbejde med zink, selv om dårligt udført håndværk kan få kostbare konsekvenser, slutter blikkenslager Jess Kirkegaard, der selv er certificeret.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner