UgensErhverv.dk
Boligejere shopper 2.000 km. fibercementHus beklædt med HardiePlank-brædder.

Boligejere shopper 2.000 km. fibercement

Boligejernes køb af træ-lignende brædder i fibercement til bl.a. gavle og udhæng har i 2012 slået alle rekorder. Alene Cembrit har sendt næsten 2.000 km. brædder ud til boligejerne

12-02-2013

Danske boligejere er i stor stil i gang med at udskifte træ-brædder på bl.a. gavle og udhæng med træ-lignende brædder i fibercement.
En ny statistik fra Cembrit – Danmarks største leverandør af byggematerialer i fibercement – viser, at boligejernes efterspørgsel efter brædder i fibercement i 2012 har slået alle rekorder. Siden nytår har Cembrit langet knap 2.000 km. af de brædder, der går under navnet HardiePlank, over disken, og intet tyder på, at væksten stopper her.

- Mens den generelle efterspørgsel efter byggematerialer kører på et lavere blus, så går det den stik modsatte vej med vores fibercement-brædder. Det skyldes formentlig, at danskerne gerne vil slippe for at male, udbedre sprækker og i det hele taget det vedligehold, som almindeligt træværk kræver. Og så er det jo stort set umuligt at se forskel på et HardiePlank-bræt i fibercement og et bræt i almindeligt træ, siger administrerende direktør i Cembrit Mogens Fisker.

Fortsætter...Robuste og langsigtede løsninger
Siden 2006 har danskerne beklædt huse og andre bygninger med næsten 10.000 km. fibercement-brædder af Cembrits HardiePlank. Hvis man lægger brædderne i en lang række, svarer det omtrent til afstanden mellem København og Cape Town i det sydligste Afrika.
At mange danske boligejere i dag vælger brædder i fibercement frem for træ er ifølge arkitektfirmaet Bjerg Arkitektur et udtryk for, at vi opfører os rationelt.

- Vi prioriterer i dag de løsninger, som er robuste og langsigtede, og som ikke kræver løbende investering i form af tid og penge. I den forbindelse er fibercement attraktivt, fordi det ikke kræver vedligehold. Og selv om vi måske umiddelbart hellere ville have den ægte vare i form af rigtigt træ, så er det bare ikke længere den mest rationelle beslutning, siger direktør Kjeld Bjerg.

- kj

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner