Nye regler om opstartsmøder og runderinger skal sørge for den daglige sikkerhed på byggepladsen. Dansk Byggeri tror, at reglerne kan være med til at gøre op med tarzankulturen og betyde færre ulykker
11-02-2013
Et opstartsmøde i skurvognen, hvor alle virksomheder, der er en del af byggeriet, sidder med rundt om bordet, og sikkerhedsrunderinger mindst hver 14. dag, hvor sikkerheden tjekkes på en gåtur rundt på byggepladsen. Det er nogle af de krav, som en ny byggeplads- og bygherrebekendtgørelse stiller til de virksomheder, der deltager i et byggeri.
- De nye regler sætter en tyk streg under, at alle aktører omkring et byggeri aktivt skal sørge for en sikker byggeplads. Det gælder alt fra direktører, rådgivere og arkitekter til den udførende håndværker. Bedre planlægning og koordinering af arbejdet og dermed også sikkerheden på en byggeplads kan være med til at forhindre mange både små og store ulykker, siger arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen.
Træder i kraft 15.februar
De nye regler træder allerede i kraft den 15. februar 2013, og derfor skal der i løbet af de næste to uger indarbejdes nye rutiner på mange byggepladser, for at de kan overholde bekendtgørelsen.
- Byggeriet er som arbejdsplads udfordret af, at virksomhederne hele tiden starter på en ny opgave et nyt sted, og derfor starter de hele tiden forfra i forhold til at sikre arbejdspladsen. Fx kan vi se, at en del ulykker opstår, fordi medarbejderne falder over værktøj eller andre ting, som er uhensigtsmæssigt placeret på byggepladsen. Det kan netop opstartsmøder og sikkerhedsrunderinger være med til at råde bod på, siger Mette Møller Nielsen.
Tarzan skal bruge hjernen
Sidste år var der beskæftiget 143.000 mennesker i byggebranchen og Mette Møller Nielsen vurderer, at de nye regler lige så stille vil få Tarzan kulturen til at forsvinde.
- Det handler både om en bedre planlægning, men også om at få skabt en god kultur på byggepladsen, der kan gøre op med tarzankulturen, hvor ”rigtige mænd” tager fat og går hurtigt i gang inden de har gennemtænkt arbejdet. De nye regler vil være med til at sørge for, at nye og mere sikre rutiner bliver indarbejdet i det daglige arbejde.
- jhn
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning og Miljøsanering
Lad os gøre det sammen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner