En Grøn BoligJob-ordning er ikke kun en kortsigtet hjælp til løsning af et akut problem, den rækker også frem i tiden, lyder det fra Dansk Byggeri og en række af erhvervslivets sværvægtere
08-02-2013
En Grøn BoligJob-ordning er ikke kun en kortsigtet hjælp til løsning af et akut problem, den rækker også frem i tiden, lyder det fra Dansk Byggeri Flügger, Rockwool A/S og Velux Danmark A/S i en fælles udtalelse. Hvor de blandt andet siger:
- I og Dansk Byggeri har vi alle krisen tæt inde på kroppen. Salget er skrumpet, og som konsekvens har byggebranchen måttet sige farvel til et rekordstort antal medarbejdere. En tilstand der kun er blevet forværret siden nytår, hvor boligejerne er blevet endnu mere tilbageholdne med at forbedre deres boliger efter, at alle incitamenter, der hjælper økonomisk, er fjernet af regeringen med ét hug.
Foreslår Grøn BoligJob-ordning
Ifølge både Dansk Byggeri og virksomhederne, ser virkeligheden urimeligt dyster ud i den danske byggebranche, hvor der lige nu ikke er noget lys for enden af tunnelen. De er derfor meget enige med statsminister Helle Thorning-Schmidt, der midt i januar understregede behovet for at handle politisk og skabe jobs gennem en jobskabelsespakke. Ikke til næste år, men lige nu.
Derfor lyder opfordringen fra parterne, at man blandt andet satser på grønne jobs, der hjælper med til at opnå regeringens ambitiøse klimamål og samtidig bidrager til, at der udvikles innovative materialer og løsninger. Og det skal ske gennem skabelse af en grøn boligJobordning.
Skaber hurtigt nye jobs
Fordelene ved sådan en ordning er, at den kan skabe jobs med meget kort varsel i byggeriet og alle følgeerhverv, og den vil bidrage til at holde Danmark i front med energi- og indeklimarigtige løsninger. Samtidig har den en enkel administration, som allerede er afprøvet, og 86 % af boligejerne og SKAT er fortrolige med ordningen.
Vi halter bagefter udlandet
- Når vi ser bort fra energiselskabernes kundefinansierede tilskud, der har meget begrænset virkning for boligejerne, er Danmark det eneste land blandt vores naboer, det ikke har en ordning, der hjælper investeringer i energiforbedringer i boligen på vej. Danmark risikerer at blive sat varigt bagud i konkurrencen om at kunne lave de bedste løsninger, hedder det videre i udtalelsen.
Konkurrencepakke ikke nok
Siden statsminister Helle Thorning Schmidt den 15. januar bad sine ministre om at komme med forslag til en jobskabelsespakke, er initiativet snævret ind og omdøbt til en konkurrenceevnepakke. Men det er ikke nok.
- Vi afviser ikke, at forbedring af konkurrenceevnen er vigtig. Det er den bestemt. Det har den været i flere år, men det handler om struktur, og derved er både fokus og virkning primært på længere sigt. Hvis statsministerens jobskabelses-initiativ kun kommer til at handle om konkurrenceevnen på længere sigt, vil vi i resten af 2013 stadig stå med et akut problem. Og det vil være meget ærgerligt, når der findes et godt bidrag til en god løsning.
- Navnlig når det er dokumenteret, at det faktisk kan lade sig gøre at skabe rigtige jobs, der koster staten mindre pr. skabt job end kontanthjælp, lyder det samstemmende fra Søren P. Olesen, Flügger A/S, Thomas Kähler, Rockwool A/S, Jesper Salskov Jensen, Velux Danmark A/S, og Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri
- jhn
Når toppen skal nåes
Lad os gøre det sammen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner