Fra den 1. april bliver der skåret i de tilskud, boligejere kan få, når de energiforbedrer boligen. Værst går det ud over tilskuddet til loftisoleringer, der falder med op mod 5.000 kroner
07-02-2013
Igennem en årrække har det været muligt at søge om tilskud hos energiselskaberne, når man energiforbedrer sin bolig og sænker hjemmets CO2-udledning. Tilskuddet har skullet motivere danskerne til at energirenovere, men fra og med den 1. april ændrer reglerne sig, så tilskuddet til flere populære energiforbedringer bliver sænket markant. Det fremgår af et nyt standardværdikatalog for energibesparelser, udarbejdet af Energistyrelsen.
En forringelse på 5.000 kroner
Værst går det udover loftisoleringer, hvor man i dag kan få tilskud, hvis man isolerer sit loft. Men fra 1. april kan man kun få tilskud til loftisoleringer på alt over 50 mm. Det betyder konkret, at hvis man isolerer en 150 kvadratmeter stor tagflade uden eksisterende isolering, kan man i dag få omkring 5-6.000 kroner i tilskud. Dette beløb falder til omkring 1.500 kroner (afhængig af energiselskabet) fra den 1. april. Altså et lavere tilskud på ca. 5.000 kroner, hvilket betyder, at man skal skynde sig at isolere taget nu, hvis man vil opnå den størst mulige gevinst.
- Værdien af nogle af de her energiforbedringer falder, og nogle energirenoveringer bliver lidt mindre attraktive, men omvendt gør man det for at gøre systemet mere brugervenligt. Men skal man have det højeste tilskud, skal man energiforbedre inden 1. april, siger afdelingschef i Dansk Fjernvarme, Mette Hansen.
Skæres også i tilskud til vinduer
Derudover skæres der i andre energirenoveringer, heriblandt tilskud til lavenergiruder, simpelthen fordi man antager, at mange boligejere i dag alligevel skifter til lavenergivinduer, når termoruden er gået i stykker. De fleste energiselskaber giver mellem 20 og 30 øre pr. besparet kilowatt-time, hvilket de fortsætter med, men altså til færre opgaver.
Størrelsen spiller en rolle
Hos Energihjem.dk, der formidler energirenoveringsopgaver, har man i lang tid oplevet en stor interesse for energiselskabernes tilskud, og især tilskuddet til isoleringsopgaver har været efterspurgt.
- Vi bliver dagligt kontaktet at husejere, der spørger ind til, hvor meget de kan få i tilskud til deres isoleringsopgaver, og her er der også tale om mange opgaver med loftisolering. Vi fornemmer helt klart, at et tilskud på op mod 5.000 kroner har en afgørende betydning for, om man går i gang med at isolere. Så ønsker man at opnå det høje tilskud, skal man skynde sig de næste par måneder, siger kommunikationschef Michael Müller.
Et typisk loft på 150 kvadratmeter koster omkring 16.000 kroner inklusiv arbejdsløn men eksklusiv moms, hvis man bruger papiruld.
- jhn
Eksempel
Eksempel på tilskud til loftisolering af 150 kvadratmeter loft uden isolering:
I dag:
Uisoleret
Isoleres med 250 mm
Tilskud: 6.132 kroner
Fra 1. april 2013:
Uisoleret (tilskud fra 50 mm)
Isoleres med 250 mm isolering
Tilskud: 1.764 kroner
Kilde: EnergiMidt
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Når toppen skal nåes
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner