C.W. Obel Ejendomme har indgået aftale med DuPont Nutrition Biosciences – det tidligere Danisco – om køb af ejendom, som nu står over for renovering og modernisering
07-02-2013
C.W. Obel Ejendomme A/S har netop lukket en aftale med DuPont Nutrition Biosciences ApS – tidligere Danisco A/S – om køb af ejendommen Langebrogade 1-3 på Christianshavn med front ud til Københavns Havn. Ejendommen overtages ultimo marts 2013, og den vil herefter blive gennemgribende renoveret og moderniseret, således den fremover opfylder kravene til moderne, effektive kontorlejemål.
Forhandlingerne har stået på siden sommeren 2012, oplyser direktør Stella Jacobsson fra C.W. Obel Ejendomme.
- Vi er meget tilfredse med, at det endelig er lykkedes at blive enige om en handel, som vi tror, at begge parter vil blive glade for. Ejendommen passer fint ind i vores portefølje. Vi har haft fokus på, at den kan moderniseres, således at den efter ombygning bliver mere effektiv for vores lejere, samtidig med at den har en ikke uvæsentlig attraktionsværdi – både på grund af ejendommens markante arkitektur og den smukke beliggenhed, siger hun.
Fortsætter...Attraktive lejemål på trapperne
Virksomhederne DuPont Nutrition Biosciences ApS og Nordic Sugar A/S, som begge bor i ejendommen i dag, bliver som lejere i ejendommen i ombyggede og tilpassede lejemål. Udover disse to lejemål er der godt 8.000 kvadratmeter kontorer, der kan udlejes i lejemål fra 600 kvadratmeter og op.
Planen er, at de eksisterende og nye lejere skal bindes sammen i et koncept med fælles kantine, mødecenter og fitnessfaciliteter, som C.W. Obel Ejendomme har succes med i såvel Mikado House ved DR Byen, Company House i Århus og CWO-Huset i Aalborg.
- Vi vil snart kunne tilbyde virksomheder attraktive lejemål i et charmerende havnekvarter og med en central beliggenhed. Det faktum, at både sælger og Nordic Sugar har ønsket at indgå nye, lange lejekontrakter, tager vi også som et klart udtryk for, at det er en interessant ejendom for virksomheder at bo i, siger Stella Jacobsson.
-kj
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Lad os gøre det sammen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Online leasing af varebiler med ét klik.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner