Skoleelever lider ofte under et dårligt indeklima, men blot ved at vælge mursten i klasselokalets indervægge kan eleverne føle sig meget bedre tilpas - påpeger arkitekt
04-02-2013
Forkerte valg af byggematerialer skaber dårligt indeklima i skolernes klasseværelser. Store temperaturstigninger, støj og dårlig luft påvirker elevernes velvære og koncentration. Det medfører i mange tilfælde hovedpine, ondt i maven, dårligt humør og træthed.
En undersøgelse foretaget af Børnerådet viser, at flertallet af danske skoleelever oplever for dårligt indeklima i klasseværelserne. Undersøgelsen viser, at 83 % oplever, at for varm eller kold temperatur påvirker deres indlæring. Og 89 % oplever koncentrationsbesvær pga. for meget larm. Det gør, at mange børn har svært ved at være i det samme rum en hel dag.
Store problemer med indeklimaet finder man også i de østrigske skoler, hvor den uafhængige organisation MeineRaumluft.at har undersøgt flere end ét tusind skoler. Det viser sig, at næsten alle faktorer for et sundt indeklima som fugtighed, rumtemperatur, luftskifte og CO2-niveauet er langt over eller under de anbefalede værdier.
Det går den forkerte vej
Arkitektgruppen Lille Frøen har beskæftiget sig med undervisningsbyggerier siden 1986 og har både tegnet børnehaver, skoler og universitetsbyggerier i Norge.
- For ti år siden tegnede vi mange skoler, hvor der var mursten både udvendig og indvendig, men siden er kun få skoler bygget med indervægge af mursten. I stedet bruger man en kombination af træ og gips, fordi det er billigere, siger arkitekt Stein Sole fra Arkitektgruppen Lille Frøen.
Fortsættes ...
- Vi vil gerne have mere tegl i skolernes indervægge, fordi tegl er et mere æstetisk og et mere slidstærkt og holdbart materiale end en væg, der er bygget op af træ og gips, siger Stein Sole. Han peger samtidig på, at tegl har en lydabsorberende effekt, som gør materialet særligt egnet i klasseværelser, og for at opnå tilsvarende effekt beklæder man typisk væggene i klasselokalet med en særlig støjdæmpende træprofil.
Mursten har flere fordele
Mursten har en høj termisk masse og er velegnet til at akkumulere overskudsvarme. Men udover at udjævne temperaturudsving, så er en muret væg også med til at regulere luftfugtigheden og luftkvaliteten i huset. Porerne i mursten optager og afgiver fugt helt uden problemer, og det kommer også kvaliteten af indeluften til gode.
- Temperaturen i murede bygninger er først og fremmest meget stabil pga. deres termiske masse. Indendørstemperaturen stiger derfor ikke uacceptabelt meget på en sommerdag med høje udendørstemperaturer og falder ikke voldsomt om vinteren, hvor det er koldt udenfor. For det andet har mursten en evne til at dæmpe støj, hvad der jo i sagens natur er væsentligt i et klasselokale, fortæller Tommy Bisgaard, direktør for Kalk- og Teglværksforeningen.
- Vi opfordrer derfor kommunerne til at overveje valget af byggematerialer nøje og ikke mindst vurdere de indeklima- og undervisningsmæssige konsekvenser, der følger i kølvandet på et for billigt materialevalg, fortsætter Tommy Bisgaard. Han peger tillige på de økonomiske besparelser i form af færre vedligeholdelsesudgifter, som en kommune kan opnå ved at vælge tegl.
- mir
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Når toppen skal nåes
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner