Ny solcellevejledning vil øge kvalitet og gennemsigtighed til gavn for installatører og forbrugere
28-01-2013
Nu er der godt nyt til de danske husejere, der overvejer at montere solceller på taget. Fremover vil montører og installatører med en ny solcellevejledning i hånden kunne løfte deres rådgivning, øge kvaliteten og gøre det nemmere for forbrugere at orientere sig på solcellemarkedet.
Boomet i antallet af solcelleanlæg på danske husejeres tage de senere år har resulteret i de første eksempler på monteringsfejl, og kvaliteten har været varierende. For at løfte kvaliteten på markedet har Dansk Standard siden sommeren 2012 samarbejdet med solcellebranchen og andre centrale aktører om at udarbejde en vejledning for solcelleanlæg.
- Vi vil gerne bidrage til grøn vækst, som både gavner det samlede danske samfund, erhvervslivet og de private danske forbrugere. Derfor blev vi også glade for, at branchen selv kom til os og efterspurgte nogle overordnede retningslinjer på solcelleområdet for at løfte kvalitetskravene og sikre et mere gennemskueligt marked for forbrugeren, fortæller Anne Hasløv Stæhr, adm. direktør i Dansk Standard.
Behov for kvalitetsløft
Den nye vejledning udkommer i dag d. 28. januar 2013 og favner hele området for solcellemontering lige fra den indledende dialog med forbrugerne til færdigmelding af anlæg og service. Der er således lagt stor vægt på korrekt vejledning og rådgivning af forbrugeren i forhold til forsvarlig placering og montering, reel effekt og økonomiske beregninger, myndighedskrav, sikkerhed, garanti, forsikring og ansvar.
Vejledningen skal ses som en paraply, der skaber overblik ved at samle best practise på området og dermed give montører og installatører nogle overordnede retningslinjer. Vejledningen er udarbejdet i tæt dialog med de øvrige aktører, som i dag udarbejder konkrete anvisninger på solcelleområdet.
- Med den vækst, der har været på solcelleområdet de sidste to år, frygter jeg, at vi kan komme til at se mange sager med skader efter fejlmonterede solcelleanlæg, især pga. fugt i tagkonstruktionen. Samtidigt har det stort set været umuligt for forbrugere at sammenligne forskellige tilbud på solcelleanlæg i forhold til kvalitet og ydelse. Der har derfor længe været et behov for at løfte kvaliteten i forhold til rådgivningen og tilbudsgivningen på området. Den nye vejledning er et redskab, der er med til at sikre kvaliteten af såvel rådgivningen, de leverede anlæg og monteringen af dem, fortæller Rune Schmidt fra Energitjenesten, der dagligt rådgiver forbrugere på området.
-kj
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Online leasing af varebiler med ét klik.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner