UgensErhverv.dk
Syv bud på bedre og billigere renoveringerLavere energiforbrug er i fokus, når bygninger ska

Syv bud på bedre og billigere renoveringer

Renoveringer kan blive både bedre og billigere end de er i dag, konkluderer Tænketank om Bygningsrenovering i ny rapport, der blandt andet skal få boligejere til at energirenovere

25-01-2013

Produktiviteten er lav, og der er for lidt nytænkning i renoveringer, fremgår det af den rapport, som Tænketank om Bygningsrenovering præsenterede i går. Men frem for kun at beskrive problemer har Tænketanken haft til formål at finde løsninger.

- Det er en stor glæde, at vi kan præsentere 34 konkrete forslag til, hvordan Danmark kan få bedre bygningsrenoveringer. Forslag der ikke blot kan føre til, at den danske byggebranche bliver mere innovativ og konkurrencedygtig, men også til at boligejere i højere grad får lyst til at energirenovere, siger økonomiprofessor Christian Schultz, formand for Tænketank om Bygningsrenovering.

Minister: flot at branchen selv tager ansvar
Rapporten, der rummer 34 forslag fordelt på syv initiativer, vil snart blive fulgt op. Medlemmerne bag tænketanken er en bred kreds af byggeriets aktører, som nu vil bidrage til at føre forslagene ud i livet.

- Det er afgørende, at de mange penge der investeres i energirenovering, bliver brugt på den rigtige måde. Derfor er det glædeligt at se, at tænketanken er kommet så langt omkring. Resultatet er særdeles nyttigt, og jeg ser frem til, at initiativerne bliver ført helt ud på byggepladserne, hvor de også kan skabe flere job. Det er et stærkt træk ved tænketanken, at dens medlemmer har fokus på, at initiativerne skal resultere i konkret handling, siger Martin Lidegaard, klima-, energi- og bygningsminister.



Nytænkning efterlyses
De syv renoverings-initiativer fra tænketanken spænder vidt: fra fremme af helhedstænkning, innovation og vidensdeling til at ville styrke de faglige uddannelser. Det er Grundejernes Investeringsfond og Realdania, der i fællesskab har taget initiativ til Tænketank om Bygningsrenovering.

- Der er behov for at tænke nyt og helhedsorienteret, når det drejer sig om renovering. De syv initiativer, som tænketanken netop har afleveret er et vigtig bidrag i den retning”, siger direktør Hans Peter Svendler, Realdania.

- jhn

De syv initiativer fra byggebranchen
De syv prioriterede initiativer omfatter:

Fremme af helhedstænkning ved renovering
Statistisk kortlægning af den faktiske renoveringsaktivitet
Bevarelse af bygningers værdi gennem systematisk kortlægning af
renoveringsbehov
Tydeliggørelse af effekten af energirenovering
Styrkelse af den faglige og tværfaglige uddannelse inden for renovering
Fremme af innovation inden for bygningsrenovering
Fremme af videndeling om renovering af bygninger

Baggrund
Tænketank om Bygningsrenovering blev etableret i efteråret 2011 på initiativ af Grundejernes Investeringsfond og Realdania med en bred kreds af byggeriets aktører som medlemmer. Formålet var at formulere initiativer, der kan bidrage til at udvikle markedet for bygningsrenovering.


Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner