Caterpillar har udviklet en ny læssemaskine på 21,8 tons, som passer til alle behov både i industrien, byggeriet og til råstofhåndtering
21-01-2013
Pon Equipment A/S har lanceret en ny læssemaskine fra Caterpillar, som er særligt velegnet til industrikunder, Cat 962K på 21,8 tons. Med den elektronisk styrede parallelføring af læsseudstyret er maskinen også særdeles velegnet til arbejde med pallegafler samt til øvrige løfte- og håndteringsopgaver.
- Det er en maskine, som især henvender sig til havne, recycling og industri, men det er bestemt også en perfekt byggepladsmaskine, hvor den kan håndtere de arbejdsopgaver, den bliver stillet, siger produktchef Bo Mikkelsen fra Pon Equipment A/S.
Meget lavt brændstofforbrug
Blandt de andre features, der gør maskinen velegnet til opgaver i industrien, er, at regenereringen af partikelfilteret kan afbrydes, når der arbejdes i et støvet miljø, hvor den høje udstødningstemperatur kan være et problem. Maskinen kan leveres med vendbar kølervinge, som dermed holder kølerne rene, og som standard kan der åbnes til alle kølere for lettere rengøring.
- I forhold til de tidligere modeller er transmissionen optimeret, så det automatiske gearskifte passer endnu bedre til arbejdsopgaverne og giver et mere flydende og behageligt gearskifte og konstant trækkraft. Den optimerede transmission er også med til at reducere brændstofforbruget, som er meget lavt på maskinen, siger Bo Mikkelsen .
Godt udsyn og mindre støj
Cat 962K har fået en helt ny kabine med bedre udsyn for føreren og et særdeles lavt lydniveau på kun 68 dB. Maskinen leveres med helrat eller Caterpillars CCS-styring - alt efter kundens ønsker. Derudover kan maskinen leveres med hydraulik til eksempelvis højtipskovl, hvor betjeningen er integreret i ét læssehåndtag for bedste ergonomi.
Den nye læssemaskine er forsynet med en Cat C7.1 ACERT Common-Rail motor, der lever op til Trin IIIb normerne. Den leverer 221 hk/165 kW.
- jhn
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Vinduer, døre, trapper og kviste
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Tysk kvalitets siden 1860!
Lad os gøre det sammen
Læs september 2026 udgaven her
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner