Frivillige har forvandlet Frøstrups gamle kro til et nyt samlingssted for gamle og unge, som en del af et større renovering af bymidten
21-01-2013
I lørdags slog Foreningen Hannik dørene op til et nyrenoveret samlingspunkt i Frøstrup. Byens gamle, bevaringsværdige kro er blevet sat i stand, og er nu klar til brug. Samtidig er Frøstrups bymidte revitaliseret, huse er revet ned, og byens idrætsklubhus er renoveret.
Projektet er en del af Mulighedernes Land – et partnerskabsprojekt mellem Realdania Thisted og Lolland Kommune samt Bornholms Regionskommune, som siden 2007 har arbejdet med at finde og afprøve nye veje til positiv udvikling i Danmarks yderområder.
- Det bliver spændende at se, hvordan den helhedsorienterede indsats i Frøstrup kan få byen til at blomstre op. Projektet er et fint eksempel på, hvordan mange frivillige kræfter i samarbejde med kommunen kan skabe positiv udvikling, siger Karen Skou fra Realdania, der har fulgt projektet gennem hele forløbet.
Kroen er landsbyens nye hus
I Frøstrup skal projektet vise, hvordan en helhedsorienteret indsats kan skabe positiv udvikling. Konkret har man etableret et kulturhus. Huset er åbent for alle borgere; gamle og unge, foreningslivet og dem, som bare gerne vil forbi og have en kop kaffe. Visionen i Frøstrup er, at landsbyens nye hus skal komme hele egnen til gavn.
Drevet af frivillige
Det nye samlingspunkt er drevet af frivillige, og en stor del af arbejdet med projekterne er udført af frivillige. Sekretær og kasserer i foreningen Hannik, Morten Thomsen, vurderer, at der er sparet mindst en halv million kroner, bare i forbindelse med renovering af kroen, ved brug af frivillige kræfter:
- Der er 30-40 personer der har været aktive i forløbet. Det er rigtigt flot. Vi har fundet frem til mange kompetencer, som vi har gjort brug af, lige fra lokale håndværker, der har været frivillige, men også en jurist og revisor, som har været afgørende for, at vi har kunnet klare det hele.
Kommunen aktivt med
Thisted Kommune har også gennemført en områdefornyelse i Frøstrup. Der er skabt rum til en city-promenade, opkøbt faldefærdige huse, som er blevet revet ned. En stor, gammel DLG-bygning er erhvervet og delvist revet ned. Samtidig har kommunen bevilget et større beløb til at renovere idrætsforeningers klubhus. Aktiviteten i byen har allerede gjort, at der i 2011-2012 er solgt 8-9 af de huse, der længe har været til salg.
- jhn
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Når toppen skal nåes
Online leasing af varebiler med ét klik.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Dansk importør af Bobcat
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning og Miljøsanering
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner