UgensErhverv.dk

Dansk Byggeri: Hurtig effekt på byggeriet

Dansk Byggeri glæder sig over, at kommunerne nu må bruge to milliarder ekstra på anlægsinvesteringer, og forventer en hurtig effekt

17-01-2013

Finansministeriet har aftalt med kommunerne, at anlægsinvesteringer kan hæves med to milliarder kroner i 2013, og det vækker glæde i Dansk Byggeri. De forventer en hurtig effekt, fordi mange kommuner for længst har annonceret, at de har projekter klar, der hurtigt kan sættes noget i gang.

- Vi glæder os først og fremmest over, at der bliver lyttet til den sunde fornuft. Der er fra mange sider - kommuner, byggeriet, vismænd og økonomer - blevet argumenteret for, at det faste greb om kommunernes økonomi ikke er velbegrundet. Det er derfor klogt, at kommunerne og regeringen enes om at skabe mere råderum, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, i en kommentar til lempelsen på anlægsområdet.

Det er et godt tidspunkt
Lars Storr-Hansen gør det klart, at byggeriet har masser af ledig kapacitet, og at de to milliarder kroner vil bidrage til at gøre det voldsomme fald i aktivitet i byggeriet en smule mindre dramatisk. Især de små og mellemstore byggevirksomheder har ifølge Lars Storr-Hansen brug for en håndsrækning. For kommunerne er der således god fornuft i at udnytte denne situation til at igangsætte de projekter, som presser sig på.

- Det er et godt tidspunkt at lempe for kommunerens anlægsinvesteringer, og i byggeriet håber vi på, at kommunerne vil tænke hurtig igangsættelse ind i planerne. Nogle kommuner har sågar aflyst projekter efter udbud, og de projekter må vi håbe på hurtigt bliver omsat i aktivitet for bygge- og anlægsvirksomheder, fastslår Lars Storr-Hansen.

- jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner