UgensErhverv.dk

Regeringen er endelig ved at finde vækstkuren

Grønt lys for at hæve anlægsloftet og en åbning af for genindførsel af håndværkerfradraget, kan løfte virksomheder op af krisehullet, udtaler Håndværksrådet

17-01-2013

Der er måske lys forude for de små og mellemstore virksomheder efter regeringen i dag har givet et kontant løfte om at hæve kommunernes anlægsloft , og åbnet op for at håndværkerfradraget kan komme i spil igen, lyder det fra Håndværksrådet.

- Et konkret løft af anlægsloftet vil betyde, at kommunerne kan sætte gang i en række bygge- og renoveringsprojekter og betyde nye ordrer til rigtig mange lokale virksomheder. Statsministeren var heller ikke helt afvisende overfor en genindførsel af håndværkerfradraget, som danskerne var vilde med, siger adm. direktør i Håndværksrådet, Ane Buch.

To milliarder ekstra
Håndværksrådets udtalelse kommer efter at regeringen og KL har indgået aftale om, at kommunerne får lov at bygge for to milliarder kroner ekstra i år. Det et er sket efter længere tids politisk pres på regering fra blandt andet de kommuner, der har penge til at sætte projekter i gang.





Måske genoplivning af håndværkerfradrag
Men også på anden vis ser Håndværksrådet en åbning. Det skete i Folketingets spørgetid i går, hvor Lars Barfoed (K) spurgte statsministeren om mulighederne for, at håndværkerfradraget også kaldet boligjobplanen kan komme i spil igen.

- Jeg har ikke noget principielt imod boligjobordningen. Det kan på mange måder være en god ordning, man skal bare finde pengene. Det skal vi diskutere i den kommende tid, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Og det er nye toner efter ordningen har været erklæret politisk død i et stykke tid. Håndværksrådets adm. direktør Ane Buch, håber, at ordningen er på vej tilbage, og understreger, at det er en god investering for staten.

- Håndværkerfradraget har ikke været en dårlig forretning for staten. Vores oplevelser er, at den vækst, den har sat i gang, har været indbringende både i form af færre dagpenge, mindre sort arbejde og øget aktivitet. Så det glæder os, at håndværkerfradraget er i spil igen, siger Ane Buch.

-jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner