To grupper er udpeget til at gå i projektkonkurrencen om at projektere det nye universitetssygehus i Køge til fire milliarder kroner
11-01-2013
Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen fra Region Sjælland har netop orienteret Regionsrådet om dommerkomiteens beslutning om at lade 2 deltagere i projektkonkurrencen gå videre til fase 2, hvor forslagene videreudvikles gennem forhandlingsrunder med regionen.
- Universitetssygehuset i Køge bliver en krumtap i vores samlede sygehusvæsen i regionen. Det får en vigtig funktion i forhold til den specialiserede behandling, og skal samtidig bygges og indrettes, så det matcher fremtidens behov mange år frem i tiden, siger Steen Bach Nielsen.
Højt niveau hos alle
Regionsformand Steen Bach Nielsen fortsætter:
- Derfor er jeg glad for, at jeg på dommerkomiteens vegne kan konstatere, at alle de indkomne forslag har haft et utrolig højt niveau. Alle har bidraget med fine indspil og vi har haft nogle meget engagerede diskussioner forud for den dommerbetænkning, vi i dag kan offentliggøre.
To med i opløbet
I alt fem forslag var indleveret i konkurrencen, alle afleveret i anonym form, så dommerne først efter afgørelsen fik at vide, hvem der havde indleveret de udpegede forslag.
Følgende grupper med samarbejdspartnere går videre til idekonkurrencens fase 2:
•C.F. Møller A/S, Aarhus som ledende firma med Alectia A/S og Rambøll Danmark A/S som konsortiemedlemmer. Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S og Cubo Arkitekter A/S som underrådgivere
•aarhus arkitekterne a/s (Køgegruppen), København, som ledende firma med schmidt hammer lassen architects k/s, COWI A/S og Moe & Brødsgaard A/S som konsortiemedlemmer. JJW Arkitekter og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue som underrådgivere.
Næste skridt
Den 6. juni 2013 udpeger Regionsrådet den endelige vinder, der engageres som totalrådgiver for projekteringen af universitetssygehuset. Først herefter vil det samlede projektmateriale fra de deltagende grupper i konkurrencen blive offentliggjort.
- jhn
Fakta
Første spadestik forventes at blive taget omkring årsskiftet 2015-2016, og byggeriet skal stå færdigt i 2020 og tages fuldt ud i brug året efter. Universitetssygehuset får omkring 900 senge, og med et areal på cirka 189.000 kvadratmeter bliver det tre gange så stort som det eksisterende sygehus, der i øvrigt kommer til at indgå som en del af det nye sygehus.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Når toppen skal nåes
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Lad os gøre det sammen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner