UgensErhverv.dk
Renseanlæg sikrer vand til millioner af menneskerMere end otte millioner mennesker får rent drikkev

Renseanlæg sikrer vand til millioner af mennesker

MT Højgaard har netop afsluttet anden etape på byggeriet af et renseanlæg, der sikrer rent drikkevand til millioner af mennesker i Bangladesh

21-12-2012

Renseanlægget i Dhaka hedder Saidabad, og det er bygget af danske MT Højgaard. Undervejs i byggeriet har der været 1.200 ansatte fra 16 forskellige nationer på projektet. Og nu er anden etape på byggeriet af renseanlægget netop afsluttet.

Det nye anlæg renser 225.000 kubikmeter beskidt flodvand i døgnet, og laver det om til drikkevand. Det svarer til godt to millioner menneskers forbrug.

Rent vand til otte millioner mennesker
Når tredje og sidste del af anlægget efter planen står færdigt om nogle år, vil det forsyne flere end otte millioner mennesker med rent drikkevand. Det rene drikkevand vil i sidste ende betyde færre sygdomme og lavere børnedødelighed for beboerne i området.

Arbejdet begyndte i 2010 og har budt på mange udfordringer:

- Vi skulle først flytte 100.000 kubikmeter jord. Derefter fandt vi ud af, at jorden, der egentlig er gammel søbund, var meget aggressiv. Det var indtil da et helt ukendt problem i Bangladesh. Så vi måtte importere specielle sulfat-resistente SRC-materialer fra Thailand, fortæller Matthew Ball.

Bundforholdene betød, at der skulle laves en omfattende pilotering først, inden selve byggeriet kunne gå i gang, hvilket var en geoteknisk udfordring på grund af jordforholdene.

Voldsom forurening
Siden selvstændigheden i 1971 er Bangladesh gået fra at være verdens fattigste nation til en af verdens hurtigst voksende økonomier med en befolkning på nu skønsmæssigt 160 millioner. De lever på et areal, der kun er tre en halv gange større end Danmark.

Befolkningsvæksten har sat vandressourcerne under pres og skabt en voldsom forurening i og omkring Dhaka.

- Vandindtaget til anlægget ligger kun fire kilometer herfra. Der er intet liv i det vand, vi suger ind dér! Ikke så meget som en fisk! Så anlægget skal altså være super effektivt, forklarer Matthew Ball.

Efter afleveringen af renseanlægget kan de danske medarbejdere nu forlade landet med bevidstheden om at have leveret et renseanlæg, der dels lever op til alle krav, dels er bygget af langtidsholdbare materialer, som sikrer en nem og billig drift, dels forsyner over to millioner mennesker med rent drikkevand.

Der er i alt brugt 5.000 tons stål og 53.000 kubikmeter beton til at bygge renseanlægget.

-jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner