UgensErhverv.dk
Halvvejs udsolgt til Have & Landskabforventninger er store til udstillingen Have & Lan

Halvvejs udsolgt til Have & Landskab

Fagudstillingen Have & Landskab 2013 kan med 120 stande melde halvvejs udsolgt

19-12-2012

Selv om decembervejret kan få næste sommer til at virke meget fjern, har 120 virksomheder allerede nu valgt at købe en stand på fagudstillingen Have & Landskab, der løber af stablen sidste uge af august 2013. Derfor forventer udstillingsledelsen også mindst lige så mange udstillere som ved sidste udstilling i 2011, hvor hele 258 virksomheder troppede op for at vise deres produkter og løsninger til de knap 10.000 besøgende.

- Det går rigtig godt med standsalget, som er ved at være nået halvvejs med 120 solgte stande. Der er således næsten fyldt op i sektion for Belægninger & Inventar, og på Maskinområdet er der allerede rigtig mange reservationer. Branchen ser tilsyneladende frem til at kunne lægge krisen bag sig, siger udstillingsleder Kristian Larsen.

DM i minigraver
Det er ikke kun udstillerne, som er hurtigt ude af starthullerne. Allerede nu er alt nemlig gjort klar til, at finalen i Danmarksmesterskabet i minigraver igen kan afholdes på Have & Landskab. I 2011 var Loxams DM i minigraver et stort tilløbsstykke, også i pressen. Derfor vil succesen fortsætte på næste udstilling, hvor de besøgende kan se frem til atter at nyde det underholdende forhindringsløb på Have & Landskab.



Følg med på Facebook
Som et mindre maskintungt men stadig vigtigt tiltag har udstillingen desuden valgt at oprette en Facebook-profil. Og det er ikke bare for at være ung med de unge, understreger Kristian Larsen.

- Ved at komme på Facebook får vi en mere direkte kontakt til de besøgende end nogensinde før. Samtidig giver profilen os mulighed for at informere om ændringer på udstillingen med øjebliks varsel, og i de tre dage, hvor udstillingen afholdes, vil man eksempelvis hver morgen kunne gå ind og se dagens program,” pointerer udstillingslederen, som håber, at de besøgende vil tage godt imod udstillingens debut på de sociale medier.

- jhn

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner