UgensErhverv.dk

Færre arbejdsløse elektrikere

I den sidste, sikre a-kasseopgørelse i 2012 var arbejdsløshedsprocenten under tre

18-12-2012

Mens det mange steder i samfundet generelt kniber med optimismen, er der en faggruppe, som kniber sig i armen: Trods krisetider er arbejdsløsheden blandt elektrikerne lav og nogle steder næsten ikke eksisterende.

Her kort før jul viser årets sidste, statistisk sikre opgørelse i El-fagets a-kasse, at arbejdsløshedsprocenten i november var under tre – mere præcist 2,95. Når medlemmer i jobtræning tælles med, var bruttoarbejdsløsheden på 3,42 procent.

Tallene for december kan først gøres op i midten af januar, men alt tyder på, at arbejdsløsheden blandt elektrikerne vil have været næsten konstant faldende gennem det meste af 2012, siden den i april toppede med lige knap fem procent. Den seneste opgørelse viser således et fald fra oktober, hvor arbejdsløshedsprocenten var 3,36 og bruttotallet 3,69.

Aldersgrupper
Aldersmæssigt viste opgørelsen, at den traditionelt hårdest ramte gruppe – de 20-24-årige – i november havde en arbejdsløshedsprocent på 5,08. Med medlemmerne i jobtræning kommer bruttoprocenten op på 5,61. I april, der var måneden med den højeste arbejdsløshed i 2012, var bruttoprocenten for denne gruppe på 10,70. Der er altså tale om næsten en halvering.

Gruppen med næsthøjest arbejdsløshed er de 55-59-årige. Arbejdsløshedsprocenten i november var 4,48. Med de 0,87 procent i jobtræning kommer bruttoarbejdsløsheden i gruppen op på 5,35.

Fortsættes ...

Aldersgruppen med den laveste arbejdsløshed er de 40-44-årige elektrikere. Arbejdsløsheden var i november på 1,78 procent, og når de 0,28 procent i jobtræning tælles med, sniger bruttoprocenten sig lige over to – mere præcist 2,06.

Geografi
Når det gælder den geografiske spredning i beskæftigelsen, kan tre af Dansk El-Forbunds afdelinger glæde sig over en arbejdsløshed på under to procent. Igen er det afdeling Esbjerg, der ligger i front med en arbejdsløshed på kun 0,42 procent. Hertil kommer 0,08 procent i jobtræning – altså en bruttoprocent på 0,5.

Også afdelingerne Nordjylland og Sønderjylland er godt med, når det gælder høj beskæftigelse. I Nordjylland var arbejdsløshedsprocenten i november 1,70. Hertil kommer 0,17 procent i jobtræning, altså i alt 1,87 brutto. I Sønderjylland var de tilsvarende tal henholdsvis 1,77 og 0,11 – altså 1,88 procent brutto.

- mir

Brochurer

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Kom med på indkapslingsjob på Harboøre Tange

Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner