I protest har flere håndværkerfirmaer har opfundet deres eget håndværkerfradrag. Kunden skal blot vente med at få opgaven udført til 2013, så er der rabat
18-12-2012
Om et par uger er det slut med håndværkerfradraget, der siden sommeren 2011 har givet byggelystne boligejere fradrag på håndværkernes arbejdsløn. Dermed er det ikke længere muligt at få op til 30.000 kroner pr. husstand i fradrag på arbejdslønnen.
Dette har fået flere firmaer i håndværkerbranchen til at give en rabat til deres kunder, simpelthen for at få fat i opgaverne. Firmaerne tilbyder, at hvis kunden kan vente med at få udført opgaven til efter nytår, så er håndværkerne klar til at tilbyde en rabat, når kunderne ikke længere kan få et håndværkerfradrag.
Firmaerne giver en rabat
Hos 3byggetilbud.dk, der formidler bygge- og renoveringsopgaver mellem firmaets 1.000 leverandører og landets boligejere, oplever man denne nye tendens.
- Håndværkerfradraget har været en populær ordning, der har medvirket til, at mange boligejere er gået i gang med at bygge til eller renovere boligen. Nu forsvinder fradraget, og i den forbindelse oplever vi, at en del af vores håndværkerfirmaer giver en rabat eller et tilskud for at sikre sig, at de får opgaven. Så gør det ikke så meget, at håndværkerfradraget forsvinder, når firmaerne er klar til at give en rabat, siger kommunikationschef Michael Müller.
For at få ekstra kunder
De overraskende rabatter fra håndværkerbranchen kan være med til at opretholde den byggeaktivitet, vi oplever i øjeblikket. Isoleringsfirmaet Hotpaper fra Odense er et af de firmaer, der giver tilskud til deres kunder som kompensation for håndværkerfradragets exit.
- Vi giver den her rabat for at imødekomme de kunder, vi ikke kan nå inden nytår, og som derved ikke kan nå at udnytte håndværkerfradraget. Vi oplever, at boligejerne er ærgerlige over, at fradraget ryger, men så finder vi en løsning sammen, hvilket betyder, at jeg får en række kunder, som jeg ellers ikke ville få, hvis det ikke var på grund af rabatten. Den konkrete rabat afhænger af opgavens omfang, men typisk giver vi 500-800 kroner pr. 10.000 kroner. Så vi har rigtig travlt i øjeblikket, siger indehaver Claus Mikkelsen.
Håndværkerfradraget udløber som nævnt den 31. december 2012. Seneste frist for at registrere sit fradrag hos SKAT er den 28. februar 2013.
- jhn
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Online leasing af varebiler med ét klik.
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Dansk importør af Bobcat
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Lad os gøre det sammen
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Læs september 2026 udgaven her
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner