ESCO-projekter kan være en god idé, men det skal ses i sammenhæng med hele bygningen, mener Dansk Byggeri
17-12-2012
Kommunerne vil gerne spare på energien og skattekronerne, men den nuværende investering i ESCO-projekter, der hovedsagligt fokuserer på varme, ventilation og belysning, er langt fra nok. En ny rapport fra Udbudsrådet om energirenovering i kommunerne roser ellers ESCO-projekterne, som de mest økonomiske og energibesparende, men det er ikke nødvendigvis hele historien.
- ESCO-projekter har ofte en tilbagebetalingstid på mellem 5 og 13 år, fordi de næsten altid fokuserer på energibesparelser i de tekniske installationer. Men dér, hvor de store besparelser på energiforbruget ligger, er i energirenovering af klimaskærmen, dvs. isolering af facade, tag, døre og vinduer. Det er en større investering, som ikke kan tilbagebetales på så kort tid, som ESCO-projekterne løber, siger energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mieke Bak Rasmussen.
I dag bruger cirka en tredjedel af kommunerne ESCO-projekter til at spare på energien. Fordelen ved ESCO-projekter er, at udgifterne til energirenoveringer bliver betalt af de efterfølgende energibesparelser.
Fortsættes ...
- ESCO-projekter er en god måde at tage hul på energibesparelser på, fordi det ikke kræver de store kommunale bevillinger. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at i de fx ti år, hvor ESCO-kontrakten løber, kan det bremse for større energirenoveringer, som med tiden kan vise sig at være nødvendige og langt mere energibesparende. Og så er det bare ærgerligt, at kommunen har låst sig fast på et tiårigt ESCO-projekt, siger Mieke Bak Rasmussen.
Derfor skal kommunerne tænke sig godt om.
- ESCO-projekter er en udmærket mulighed for at spare penge og energi, men det er ikke en universalløsning, som garanterer kommunerne optimale besparelser. Derfor håber jeg, at kommunerne overvejer meget nøje, om det er mest fordelagtigt kun at spare på strømmen, eller om der er større besparelser at hente på at samtænke installationerne med generel energirenovering. Der er brug for at overveje, hvordan de mindre men hurtigt indtjente energibesparelser kan bruges til at investere i større energirenoveringer. Det kunne være interessant, hvis det var emnet for Udbudsrådets næste analyse af området, siger Mieke Bak Rasmussen og tilføjer at Udbudsrådet tilsyneladende har haft en meget snæver tilgang til at vurdere kommunernes indsats i forhold til energibesparelser i deres bygninger.
- mir
Læs september 2026 udgaven her
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Nedbrydning og Miljøsanering
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Dansk importør af Bobcat
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Arkil etablerer en 750 meter lang spunsvæg omkring den stærkt forurenede fabriksgrund på Harboøre Tange for Region Midtjylland – en teknisk krævende opgave med skærpede krav til sikkerhed, planlægning og holdbarhed
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner