UgensErhverv.dk
Unge dyrker have i storbyenByhaven på Nørrebro er åben for alle, der har lyst

Unge dyrker have i storbyen

Blomster og grøntsager dyrket på byens pladser, i baggården og på altaner, er den nye store trend blandt unge i storbyer rundt om i verden og nu også i Danmark, lyder det fra Haveselskabet.

14-12-2012

Urban gardening er en slags global græsrodsbevægelse, som dukker op i mange storbyer over hele verden i disse år, også her i Danmark. Ofte med støtte fra kommuner og fonde, der synes, at det er en god idé, at de unge havedyrkere finder sammen om at skabe fælleshaver og dyrker blomster og grøntsager på byens pladser og grønne områder

- Filosofien er, at haveejere ved at dyrke frugt og grønt mellem husene, i byhaver, baggården og på altaner både kan få smukkere byer, og samtidig løse nogle af de problemer med forurening og klimaforandringer, som den moderne livsstil og fødevareproduktion har skabt, fortæller biolog og havejournalist Gusta Clasen fra Haveselskabet.

Fælles byhave i stedet for pusherhjørne
Byhaven 2200 på Nørrebro er et godt eksempel. Det kollektive haveprojekt startede op i juni 2012 i en have, som ligger i forlængelse af Nørrebroparken på hjørnet af Hørsholmsgade og Stefansgade.

- Stedet var tidligere hjemsted for de lokale hash-pushere. I dag ligner den mest af alt en skrammellegeplads fra 1970’erne med et skævt, kulørt hegn af genbrugsmaterialer og højbede omkranset af sandsække, mener Gusta Clasen fra Haveselskabet.

Haven er åben for alle, der har lyst til at være med. Det handler nemlig både om at dyrke grøntsager og om at skabe gode rammer for det sociale fællesskab i lokalområdet. Københavns kommune har udlånt jorden til projektet for en tre årig periode, og stiller vand til rådighed for havens tørstige planter.



Mobil byhave i plastiksække
Et andet eksempel fra Berlin, er den fælles byhave Prinzessinnengarten på Moritzplatz i Berlin. Den har eksisteret siden 2009, og drives af frivillige, der lægger op mod 30.000 timers arbejde i haven om året. Her dyrkes grøntsager i store sække, kasser og andre beholdere oven på jorden. Det gør det muligt at flytte rundt på planterne efter behov.

- Jorden i storbyer er jo ofte forurenet, så derfor skal de spiselige afgrøder dyrkes i ny, ren jord, og derfor er det praktisk at dyrke i store plastiksække.

Dyrk have i en gammel sko
Også ved årets prestigefyldte haveudstilling Chelsea Flowershow i London havde urban gardening sneget sig ind. I en af showhaverne kunne man se dette eksempel på, hvordan en lille byhave i baggården kan dyrkes i et par aflagte sko.

- Genbrug er vigtigt for mange urbane gartnere, som lægger vægt på at dyrke have på en måde, der ikke bidrager til øget udslip af CO2. De bruger genbrugsmaterialer fra lokalområdet og planter, de selv har formeret, så der ikke spildes brændstof til transport og produktion, fortæller Gusta Clasen fra Haveselskabet, der også kan fortælle at de i december nummeret af foreningens magasin ' Haven', har mere om urban gardening.

- jhn

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej