UgensErhverv.dk

Hold fingrene fra de frosne vandrør

Blæserlamper og stearinlys er blot nogle af de metoder, der tages i brug, når man i denne tid forsøger at optø frosne vandrør. Men det kan blive en dyr affære, advarer Installatørenes Organisation.

13-12-2012

Det usædvanligt kolde vejr i slutningen af november og hele december har fået rigtig mange vandrør til at fryse til i de danske boliger. Det har fået kreativiteten til at spire blandt danske boligejere, der selv forsøger at løse problemerne. Blæserlamper og stearinlys er blot nogle af de metoder, der tages i brug, når man forsøger at få vandet til at løbe igen.

Men der er i virkeligheden meget lidt, man selv kan gøre ved frosne vandrør – som hovedregel kræver løsningen professionel assistance. Og helst hurtigst muligt, da en frostsprængning kan betyde en udskiftning af rørene og muligvis følgeskader på bygningen.

– Ofte er det de skjulte vandrør, der fryser til, og de kan være ganske vanskelige at komme til. Derfor kommer man som lægmand hurtigt til at gøre skaden endnu værre i forsøget på at komme de frosne vandrør til livs, siger Henrik Poulsen, der er konsulent i teknisk afdeling i TEKNIQ Installatørernes Organisation.

Kan give problemer med forsikringen
Frosten rammer især uisolerede rør, der er placeret uden for bygningsisoleringen, eksempelvis i skunkrum eller krybekældere. Og her understreger Henrik Poulsen, at det sikreste er at få fat i sin lokale installatør og få ham til at løse problemet. For det første fordi det meste arbejde med vandrør er autorisationsbelagt arbejde, og derfor ikke må udføres af lægmand. For det andet fordi man som boligejer hurtigt kommer i slagsmål med forsikringsselskaberne, når skaden er sket, og der er tegn på gør det selv-arbejde.

– Det betyder altså, at man selv kan ende med at hænge på en meget stor regning, og derfor fraråder TEKNIQ på det kraftigste, at man selv giver sig i kast med at tø rør op. Det er langtfra en opgave, der er så simpel, som den måske lyder, siger Henrik Poulsen.

Gode råd
Ifølge Henrik Poulsen kan El-tracing i nogle tilfælde være en løsning. El-tracing er i princippet et varmekabel, som man sætter på sine rør. Det sikrer så, at vandet ikke fryser. Men det vil kun være i de særlige tilfælde, hvor der er fuld adgang til rørene, at den løsning giver mening for lægmand.

Men der er også andre måder:

– En måde at sikre sig mod frostskader på er at sørge for isolering af alle rør og holde en fornuftig temperatur inden døre. Lad endelig være med at skrue helt ned for varmen i rum, der ikke bruges så ofte, det er nemlig en direkte invitation til frostskader, siger Henrik Poulsen og tilføjer:

– Det andet gode råd handler om sommerhuse, hvor man skal sørge for at lukke for vandet i målerbrønden. Det hindrer ikke alene frostsprængninger, men det gør, at konsekvenserne bliver mindre, når det begynder at tø.

- jhn




Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Klimatilpasning skal udvikle danske byer og ikke blot beskytte dem

Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej