Byggebranchen er den branche, hvor virksomhederne uddanner flest lærlinge - især de jyske virksomheder er gode til at tage lærlinge
13-12-2012
Murermestre, tømrermestre og andre byggevirksomheder er gode til at ansætte lærlinge og tage et uddannelsesansvar. En ny undersøgelse fra AE, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at for hver 100 faglærte ansatte der er i byggebranchen, er der 10 lærlinge, mens der inden for industri og service kun er 4-5 lærlinge ansat per 100 faglærte. Det er især de jyske virksomheder, der tager et uddannelsesansvar.
- Jeg synes godt, vi kan være stolte af, at virksomhederne i byggebranchen tager så stort et uddannelsesansvar, og dermed er med til at sikre, at vi også i fremtiden har faglært arbejdskraft, siger uddannelseschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl.
Samlet set mener hun, at undersøgelsens resultat viser, at der ikke er brug for sociale klausuler, der tvinger virksomheder til at tage et bestemt antal lærlinge.
Fortsættes ....
- Antallet af lærlinge, den enkelte virksomhed tager, vil altid afhænge af, hvor mange arbejdsopgaver virksomheden har. Nu hvor BoligJo -ordningen stopper, og krisen fortsætter, er der selvfølgelig ikke så meget at lave og dermed også færre praktikpladser, men på trods af det, har byggebranchen markant flere lærlinge end både industri og service, siger Louise Pihl.
Hun håber, at undersøgelsen fra AE vil få politikerne og fagbevægelsen til at stoppe med altid at pege på byggebranchen, som dem der ikke sørger for nok praktikpladser til de unge.
- Vi har nu tal på, at andre brancher er langt bagefter byggebranchen i forhold til at uddanne lærlinge, og de tal håber jeg, både politikere og fagbevægelsen ligger mærke til. Resultatet af undersøgelsen betyder selvfølgelig ikke, at vi nu skal læne os tilbage og tro, at det hele er fint. Der er stadig unge, som mangler en praktikplads, og vi skal som branche gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe de unge. Det gør vi igennem de partnerskabsaftaler, som vi nu har indgået med 16 kommuner, siger Louise Pihl.
- mir
Dansk importør af Bobcat
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning og Miljøsanering
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tysk kvalitets siden 1860!
Lad os gøre det sammen
Online leasing af varebiler med ét klik.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej